Superliga-klubberne i toppen af rækken har i den grad solgt igennem de seneste år.
Orri Óskarsson tog fra FCK sidste sommer til Real Sociedad for 150 millioner kroner og yderligere 20 i mulige bonusser ifølge Tipsbladets kilder.
Ibrahim Osman fra FCN var i samme prisleje.
Og i FC Midtjylland har man fået over 100 millioner kroner for Gustav Isaksen og Alexander Sørloth.
Denne sommer og de næste par år kan Victor Froholdt, Franculino og Sindre Walle Egeli kommer deropad, hvis ikke højere.
Men dokumenter, Tipsbladet har set, viser, at ingen endnu er i nærheden af det voldsomme salg af Ernest Nuamah.
Vild transfer
Det var en ekstremt pikant handel i 2023.
Her købte Lyons ejer John Textor den unge FCN-himmelstormer i det, der på alle måder lignede en bridge transfer via en proforma-mellemstation i Belgien.

Her ejer Textor også Molenbeek.
For at slippe uden om voldsomme problemer med at overholde de franske licenskrav, rykkede Textor Nuamah til Lyon, så den franske klub først lejede forwarden af Molenbeek.
Læs om kampen om Nuamah mellem flere klubber i sommeren 2023
Og det var voldsomt dyrt, som Tipsbladet også rapporterede på det tidspunkt.
Retssag
I en retssag ved CAS om uddannelsespenge fra Nuamah-transferen viser dokumenter set af Tipsbladet, hvor dyr aftalen var.
Dokumenterne viser, at FCN fik 25 millioner euro, 187 millioner kroner.
Og ifølge Tipsbladets oplysninger fik FCN hele beløbet omgående i slut-august 2023.
Det er højst usædvanligt selv i store handler i Europas største ligaer, at hele beløbet betales omgående.
Men det er vildere endnu.
Læs også om, hvordan handlen vakte enorm opsigt allerede i 2023
For ud over det beløb fik FCN papir på bonusser op til fem millioner euro.

Af de penge er omkring to millioner ifølge Tipsbladets oplysninger udløst, mens flere kan følge.
FCN fik også nogle hundrede tusinde euro for videresalg, da Lyon i 2024 formaliserede købet fra Molenbeek efter at have lejet Nuamah i 2023/24.
Ergo er vi forbi 200 millioner kroner i pris.
Derfor betalte Textor så meget
Det er på alle måder en usædvanlig transfer, der her var tale om.
Textor og Lyon var allerede på det tidspunkt en problematisk handelspartner, da klubben havde voldsomme problemer med økonomien og med at overholde Ligue 1’s licenskrav.
Derfor havde Lyon kraftige begrænsninger på klubbens transfers i sommeren 2023 – man måtte ikke handle spillere ind for mere, end man fik i kassen på salg.

John Textor er kommet i nye problemer i denne uge, hvor Lyon er blevet tvangsnedrykket til Ligue 2. Foto: Alamy
Handlen trak ud i over en uge, da Textor skulle have finansieringen på plads og en måde at hente Nuamah ind, så transferen ikke tyngede Lyons regnskab nævneværdigt i 2023/24-sæsonen.
Textor endte med at vælge finten med at flytte Nuamah via Molenbeek, hvilket fodboldmyndighederne i Frankrig og Belgien tilsyneladende tillod, fordi Molenbeek blev garanteret at tjene et mindre tocifret millionbeløb, når Nuamah blev solgt videre permanent til Lyon i sommeren 2024.
John Textor ejer også topklubben Botafogo i Brasilien, og den amerikanske ejer og hans selskab Eagle Football har også været i fokus for påfaldende handler mellem Botafogo og Lyon, kritikere i Brasilien vurderer har været fordelagtige sportsligt og økonomisk for Lyon.
Usædvanlig klausul
Og så kan Superliga-transferrekorden endda vokse sig endnu større for FCN.
For helt usædvanligt gik John Textor og Lyon ifølge Tipsbladets oplysninger med til, at FCN nu har 20 procent i videresalg, den dag Nuamah sælges fra Lyon.
Og det er helt mod sædvanen på transfermarkedet ikke af profitten på handlen.
Læs om, hvordan rivaler i Europa ville have FIFA til at efterforske Nuamah-transferen
Det er i stedet af hele transferen, hvilket Textor tilsyneladende gik med til for at lukke handlen, i stedet for at Nuamah blev solgt til Premier League.

Så selv hvis Nuamah bliver solgt for cirka købsprisen, der pt har rundet 200 millioner kroner, vil det give FCN yderligere 40 millioner kroner oveni.
Lyon blev tirsdag aften tvangsnedrykket – læs mere om det her
Ergo er der noget at sigte efter for cheferne i Herning og på Østerbro, hvis der skal slås en dansk transferrekord denne eller næste sommer – en budkrig med Premier League-klubber hjælper utvivlsomt.
Meget tyder på, sommerens første kæmpesalg fra Superligaen bliver Victor Froholdt, der fik et forrygende gennembrud i foråret og blev Forårets Profil i Tipsbladet.
LIVE
VM-LIVE: Dansk træner kritiserer VM-regel
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
NYHEDER
Casper Højer er færdig i tyrkisk klub
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
AVIS
Stefan Gartenmann testes i ny klub
NYHEDER
Ståle Solbakken i stort forsvar
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
Supercomputer: Her er VM-finalen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT
Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’
TOPNYHED
Kontroversiel VM-udskiftning – her er forklaringen
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud
Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
NYHEDER
På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’
MEDIE
Pokerspil i gang – de kæmper om Jens Stage
EKSKLUSIVT
“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer
NYHEDER