Ole Gunnar Solskjær: Vi gør Remmer til landsholdsspiller
Foto: Molde
Generelle

Ole Gunnar Solskjær: Vi gør Remmer til landsholdsspiller

Molde-trænerne har store forventninger til nyindkøbet Christoffer Remmer og er klar til at invitere Danmarks landstræner, Åge Hareide, til Norge, så backen kan blive en del af landsholdet på et tidspunkt.

Christoffer Remmer fra FC København er netop blevet præsenteret som ny spiller i norske Molde.

Her har Molde-træneren Ole Gunnar Solskjær store forventninger til den danske højreback, som har underskrevet en treårig kontrakt.

Solskjær vil gøre Remmer til dansk landsholdspiller og inviterer gerne Åge Hareide til klubben.

- Han (Remmer, red.) har spillet mange landskampe for U-landsholdene i Danmark, men ikke på A-landsholdet endnu. Vi må invitere Åge (Hareide, red.) her op og satse på, at vi kan udvikle ham til at blive landsholdspiller, siger Solskjær til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Han er en aggressiv højreback, med gode indlæg, fysisk stærk, hurtig og energisk. Måske en lidt stærkere udgave af Martin Linnes. Han har erfaring trods sin unge alder, han har vundet mesterskabet i Danmark og spillet i Europa League, så det er meget godt.

Se hele interviewet med Solskjær her: