Chelsea hentede i 2012 den spanske forsvarsspiller Cesar Azpilicueta i Marseille, og siden er Azpilicueta kun vokset i anseelse i klubben. Sidste sæson var han en vigtig del af Chelsea-forsvaret, der kun lukkede 27 mål ind i 38 kampe, og dertil blev det hele krydret med personlig hæder, da han blev kåret til årets spiller i klubben af de øvrige spillere i truppen.
På ledelsesgangene og hos manager José Mourinho har man også noteret sig de gode præstationer fra Cesar Azpilicueta. Klubben har nu forlænget kontrakten med den 25-årige backspiller, så de to parter nu har papir på hinanden frem til sommeren 2017.
Azpilicueta er også en fast del af det spanske landshold.