Defoe-drømmehug afgjorde Tynewear-derby
Foto: Scott Heppell/Polfoto
Premier League

Defoe-drømmehug afgjorde Tynewear-derby

Det traditionsrige Tynewear-derby mellem Sunderland og Newcastle blev i dag afgjort af en lejesvend, som gjorde sig populær blandt hjemmeholdets fans.

Tre sejre ud af tre mulige. Sådan lød statistikken i indbyrdes opgør i Sunderlands favør forud for kampen mod Newcastle, og derfor var de også favoritter, trods en dårligere placering i Premier League. 

Det var også hjemmeholdet som fra kampens start dominerede både i boldbessidelse og chancer. Det betalte sig dog først i første halvlegs overtid, da lejesvenden Jermaine Defoe first-timede et drømmehug fra en anden verden ind bag Tim Krul. 

I anden halvleg havde Newcastle ikke meget at komme med, trods det dårlige resultat, og det betød også at Sunderland relativt nemt kunne køre den smalle 1-0-sejr i hus. 

Et skidt resultat for Newcastle, men Dick Advocaat fortsætter Sunderlands oprejsning siden hollænderens ankomst til klubben, og nu er de blot seks points bag netop Newcastle.