Eric Dier slog for alvor igennem i Tottenham i sidste sæson. I løbet af sæsonen blev han fast mand på holdkortet - både i forsvaret og på midtbanen.
I år har historien dog været en anden for englænderen. Et lavere niveau og skader har plaget den engelske landsholdsspiller. Og hovedpersonen selv indrømmer, at han ikke har ramt topniveauet efter EM i sommer.
- Det har været hårdt at komme tilbage fra EM, fordi jeg ikke rigtig har kunnet komme igang. Så blev jeg skadet et par kampe inde i sæsonen, og det stoppede mig yderligere, siger han til Goal.com.
- Sådan er fodbold. De her ting sker for alle. Det har ikke været en katastrofe - det har bare været en sløv start.
Tottenham besøger søndag Manchester United i Premier League