Video : Tipsbladet
Premier League

Jurgen Klopp om coronaramt Liverpool-legende: Det var et chok

Det kom som et chok i Liverpool, da Kenny Dalglish blev indlagt med coronavirus.

Fredag aften kom det frem, at Liverpool-legenden Kenny Dalglish er testet positiv for coronavirussen, og at han var blevet indlagt.

Den 69-årige skotte havde ellers ikke vist symptomer, men blev testet i forbindelse med et andet hospitalsbesøg, og da Liverpools trup hørte om indlæggelsen, kom det som et chok. Det fortæller Liverpools nuværende manager, Jürgen Klopp, ifølge klubbens hjemmeside.

Læs også:Mandagens rygtebørs: Manchester United jagter fødselar i Barcelona

- Det var et chok for tre dage siden, da jeg først hørte om det. Drengene fik en besked i vores WhatsApp-gruppe, og alle reagerede med 'Wow'. Der er kæmpe forskel på, om man kender nogen, der har virussen eller ej. I det øjeblik var det bare ‘Wow, en af os har det’, og det var virkelig vildt.

- Vi ved alle, at denne forfærdelige sygdom skaber hjertesorg over hele verden, men dette var første gang for mange af os, at en, som vi har en så personlig forbindelse til, blev påvirket af sygdommen, siger Jürgen Klopp.

Kenny Dalglish, der både har været i Liverpool som spiller og træner, blev udskrevet søndag. 

Læs også:Kæmpe Superliga-profil vil ud: Jeg drømmer om en europæisk topklub

Læs også:Manchester United må elske VAR: Her er stillingen uden

Læs også:Premier Leagues farligste på hovedstød: To skiller sig ud