Video : Tipsbladet
Premier League

Liverpool smed point mod Leicester

Liverpool kom foran efter få minutter, men endte med at få uafgjort 1-1 mod Leicester.

Liverpool stod inden dagens hjemmekamp mod Leicester med en lille matchbold efter Manchester Citys nederlag.

Efter bare to minutter kom Liverpool på rette vej, da Sadio Mané på en våd bane kom ind i feltet og sendt bolden i mål ved den fjerneste stolpe til 1-0.

Liverpool så utroligt veloplagte ud, og de var også lige ved at komme yderligere foran kort efter, men her reddede Kasper Schmeichel bolden.

Leicester havde dog også muligheder i den anden ende, hvor Alisson flere gange ved lige ved at dumme sig.

I overtiden af første halvleg kom Harry Maguire i en fri position i forbindelse med en dødbold, og efter lidt forvirring stod det klart, at han havde udlignet til 1-1.

Leicester kom stærkt ud til anden halvleg, og det var kun tilfældigheder, som gjorde, at Liverpool fik reddet flere bolde på stregen.

I Leicesters defensiv var der også behov for Kasper Schmeichels kvaliteter, da han blandt andet reddede et hårdt skud fra Roberto Firmino med et kvarter tilbage.

Liverpool lagde i kampens slutning et højt pres på Leicester, som dog stod imod, hvorfor kampen endte 1-1.

Dermed har Liverpool nu fem point ned til Manchester City.

Andetsteds fik Chelsea en ordentlig snitter på hele 4-0 af Bournemouth, Southampton og Crystal Palace spillede 1-1, og Tottenham slog Watford med 2-1.