Video : Tipsbladet
La Liga

Braithwaite om exit-rygter: Sådan er det at spille i Barcelona

Martin Braithwaite holder sin fremtid for sig selv og to andre personer. Men han har ingen planer om at forlade FC Barcelona.

Der er uro i den catalanske storklub, FC Barcelona.

Klubbens helt store stjerne Lionel Messi vil væk, og samtidig rygtes mange andre af klubbens spillere på vej til andre adresser - inkluisiv det danske islæt Martin Braithwaite.

Læs også:La Liga-klub henter transferfri Claudio Bravo

Selv tager han dog hele med ophøjet ro udadtil.

- Der er selvfølgelig en masse rygter. Hele vores hold er blevet rygtet væk, så det er kun naturligt, at jeg også er blevet rygtet væk. Sådan er det at spille i Barcelona, når man ikke opnår klubbens målsætning.

Læs også:Søndagens rygtebørs: United har første store sommersigning på plads

- Det lærer man også noget om verden af. For når du ser, hvor meget der bliver skrevet om ting, der ikke engang er sportsrelateret, det kan være politik også, så finder du ud af, at rigtig meget ikke passer. Men det bliver skrevet, og folk vælger at tro på det. Det er en ærgerlig magt, der nogle gange bliver udnyttet, siger Braithwaite til B.T.

Han understreger overfor B.T., at han holder fremtiden til en lukket kreds af mennesker, der tæller ham selv, hans kone og hans agent Hasan Cetinkaya. 

Derudover fortæller Martin Braithwaite, at han ikke har haft nogen samtaler med klubben om et eventuelt skifte, og at han udelukkende fokuserer på den kommende sæson.

Læs også:Helt ude af testkampe: United nærmer sig Ajax-profil

Læs også:Guardiolas Barcelona-tur koster City-forberedelsen: Ryger i karantæne

Læs også:La Liga støtter Barcelona i kontraktkrigen mod Lionel Messi