Video : Tipsbladet
Serie A

Allegri advarer: Hvis fodbold er en videnskab kan træneren tage i biffen

Max Allegri er imod, at man gør for meget ud af teknologi i fodboldens verden.

Den tidligere Juventus- og Milan-træner Max Allegri har i løbet af sin trænerkarriere vundet en række italienske mesterskaber - hvoraf det er sket for begge af de førnævnte klubber. Det er sket selvom fodbolden i dag bliver mere og mere teknologisk.

Selv er han nemlig ikke specielt begejstret for den stigende teknologiske brug i fodboldklubberne. I stedet vil han sige, at man ikke må mekanisere spillet for meget. Det fortæller han i et interview med ESPN.

- Som træner er man nødt til at være på sidelinjen. Han skal indånde kampen. Han skal være klar over, hvornår man skal lave en udskiftning - eller tage en af sine bedste spillere ud, hvis holdet har brug for en anden slags spiller, siger han og fortsætter:

- Opfattelsen af spillet er anderledes fra sidelinjen. De prøver at gøre fodbold til en videnskab, og hvis det er sandheden, så kan træneren ligeså godt tage i biografen, lyder det fra Max Allegri. 

Endvidere kommer det frem, at Allegri ikke engang selv ejer en computer - men at han har en iPad, som han har fået af sin tidligere arbejdsgiver, Juventus.

Allegri slår endeligt også fast, at det er vigtigt, at spillerne også kan lære at tænke selv.