En trænerkabale er ved at udspille sig i den italienske Serie A, og den kan meget vel være skudt i gang efter Real Madrids fyring af Carlo Ancelotti.
Siden Ancelotti modtog sin fyreseddel har Rafa Benitez nemlig været sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid. Og for fire dage siden annoncerede Rafa Benitez så, at han ville stoppe i Napoli efter denne sæson.
Mandag kunne Sampdorias succestræner, Sinisa Mihajlovic, så annoncere, at han stopper i Sampdoria efter denne sæson, og det vurderes, at han er manden, som skal overtage jobbet i Napoli. Og det betyder, at italienske medier nu mener at vide, at Sampdoria har fundet Mihajlovic' afløser.
Her peger pilen på Walter Zenga, som ifølge Sky Sport Italia er nået til enighed med Sampdoria.
Dermed ser det ud til, at han vandt kapløbet foran Basels cheftræner, Paulo Sousa, som Sky Sport Italia mener har vist sig som værende for dyr for Sampdoria at hente til klubben.