Højre back Johan Larsson har været uden kontrakt siden årsskiftet, hvor han forlod Brøndby IF, men nu kan den tidligere landsholdsspiller igen glæde sig over at få løn.
Mens han i sommer vendte tilbage til Brøndby, hvor han tidligere har været anfører, vender han nu hjem til den klub, som Brøndby købte ham af; nemlig IF Elfsborg.
Læs også:Elfsborg præsenterer Johan Larsson i dag
Svenskerne har netop præsenteret højrebacken, 29 år, på en aftale, der løber i tre år.
Brøndby købte Johan Larsson i starten af 2015, og han udviklede sig hurtigt til en back med masser af kvaliteter offensivt. For et år siden valgte han så at forlade de blå-gule, da aftalen mellem parterne løb ud, og i stedet skrev han kontrakt med franske Guingamp.
Læs også:Tidligere Brøndby-kaptajn meldes klar for 'ny' klub
Det franske mandskab rykkede dog ud af rækken et halvt år senere, og Larsson havde i øvrigt spillet meget lidt for klubben, så aftalen blev ophævet, og han vendte retur til Danmark.
Nu vender han så hjem til Sverige, hvor karrieren også tog fart. I 2012 var han med til at gøre klubben til svenske mestre.
Larsson har seks A-landskampe på cv'et.