Video : Tipsbladet
Skandinavien

Sportschef bekræfter: Rade Pricas søn forhandler kontrakt med Malmö

Malmö FF vil rigtig gerne beholde unge Tim Prica. Derfor har Jon Dahl Tomassons klub tilbudt ham en ny kontrakt.

Tim Prica er god til det samme, hans far var god til: at score mål. Det ved de bedre end nogen andre i Malmö FF, hvor den 18-årige angriber spiller, og hvor de hellere end gerne vil beholde ham.

Prica juniors kontrakt løber dog ud, når 2020 bliver til 2021. Det vil sige, at han til sommer frit kan forhandle med andre klubber. Det forsøger Malmö at sætte den stopper for ved at forlænge med ham.

Læs også:Tidligere AaB-bombers søn jagter gennembrud: Mål er i vores DNA

- Vi har tilbudt ham en kontrakt og vil rigtig gerne have, at han skal blive her. Der foregår diskussioner, siger sportchef Daniel Andersson til Fotboll Skåne.

Den unge angriber er søn af Rade Prica, som blandt andet har en fortid i AaB. Der vandt han både mesterskabet, topscorertitlen Superligaen og blev kåret som Forårets Profil i Tipsbladet.

Skal man tro Tim Prica selv, slægter han sin far på.

Læs også:Rosenborg om Prica: Alle topklubber i Skandinavien følger ham

- Far var dygtig til at score mål, og når han gjorde, var jeg også glad. Da jeg selv begyndte at score mål, forstod jeg, hvordan det føltes. Det ligger vel 100 procent i vores DNA, sagde han tidligere på foråret.

Målnæsen har gjort ham interessant for en række klubber. Rosenborgs træner har tidligere bekræftet, at klubben følger ham. Det samme gjorde "alle topklubber i Skandinavien og ude i Europa", tilføjede Eirik Horneland.

Læs også:Medie: Esbjerg fB-lejesvend vender hjem til Malmö

Læs også:Malmö-spiller forklarer udlejning: Var ikke en del af Jon Dahls planer

Læs også:Udlandsdansker om lønnedgang: Ikke en selvfølge at støtte klubben