Video : Tipsbladet
Skandinavien

Udlandsdansker om lønnedgang: Ikke en selvfølge at støtte klubben

Det bør ikke være en selvfølge for spillere at støtte klubben i denne periode, mener Anders Christiansen.

Flere fodboldklubber er ramt på økonomien som følge af coronakrisen, og flere steder i Europa er spillere gået ned i løn for at hjælpe klubber igennem denne tid.

Det har spillere og ledere i Malmö FF, hvor danske Anders Christiansen spiller, blandt andet gjort. I sidste uge meddelte den svenske klub, at spillere og ledere frivilligt valgte at gå 7,5 procent ned i løn.

Andre steder har fodboldspillere fået kritik for ikke at gå ned i løn, men Anders Christiansen mener ikke, at det bør være en selvfølge at gå ned i løn.

- I den her diskussion er der rigtig mange rige fodboldklubber og rige fodboldspillere, men fordi de har nogle høje månedslønninger og en masse millioner på bogen, er det ikke ensbetydende med, at vi i Skandinavien har samme kapacitet. Og derfor er vi også afhængige af den løn, vi spiller på, siger Anders Christiansen til Dplay-programmet Mens Vi Venter og tilføjer:

- Jeg synes ikke, at det bare er en selvfølge, at bare fordi vi er fodboldspillere, skal vi støtte klubben. Det er fedt, at vi kan, men jeg synes, at det langt fra er et krav.

Se hele klippet, hvor Anders Christiansen taler om emnet, i videoen øverst i artiklen. 

Læs også:FCN vil træne med spillerne igen: Vi lurer på at gå i gang om en uge

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Real Madrid har vild plan om at hente to stjerneangribere

Læs også:Avis: Barcelona har tilbudt kontraktforlængelse til eftertragtet back

Læs også:Medie: Manchester-klubber interesseret i fransk forsvarsstjerne

Læs også:Real Madrid-stjerne holder vægten nede: Det er ikke let