Video : Tipsbladet
Superliga

AC Horsens appellerer advarsel: Det skal vi simpelthen gøre

AC Horsens appellerer Alexander Ludwigs første gule kort og satser på at have midtstopperen med mod OB. Det bekræfter Bo Henriksen over for tipsbladet.dk.

AC Horsens-stopperen Alexander Ludwig ragede to gule kort til sig i søndagens opgør mod AaB, og dermed afsoner forsvarsspilleren karantæne i den kommende runde, hvor AC Horsens møder Ludwigs tidligere klub OB.

AC Horsens har dog en stor tro på, at Alexander Ludwig kan spille opgøret. Det første gule kort, som Alexander Ludwig ragede til sig mod AaB, har klubben valgt at appellere, det bekræfter manager Bo Henriksen over for tipsbladet.dk.

Det gule kort blev givet for at trække tiden i forbindelse med et indkast, men det var Peter Nymann, der stod stille med bolden i 17 sekunder, inden han gav den videre til Alexander Ludwig, som med det samme fik en advarsel af dommer Michael Tykgaard. 

Læs også:Bo Henriksen forventer hektisk transfervindue

Er det retfærdigt at straffe Alexander Ludwig for tidsrudtræk? Burde det ikke have været Peter Nymann?

Jo, lyder det fra AC Horsens.

- Vi har valgt at appellere det gule kort - det skal vi simpelthen gøre i sådan en situation. Det kan aldrig være Ludwig, der trækker tiden, så vi satser stærkt på, at han er med på søndag, siger Bo Henriksen til tipsbladet.dk og tilføjer:

Læs også:AC Horsens vil undgå de tre nederste pladser i grundspillet

- I første omgang er vi nysgerrige omkring, hvad der står i fodboldloven, og om den giver dommeren mulighed for at give Ludwig det gule kort. Det håber jeg så sandelig ikke. Hvis man skal have et gult kort for at trække tiden, må det som minimum være et krav, at man faktisk har bolden. Det må de dygtige folk i disciplinærudvalget nu kigge på, og jeg tror bestemt, at det gule kort bliver givet til Peter Nymann, som det skulle have været.

Du kan se den omtalte episode i videoen i toppen af artiklen.

Læs også:ACH-skurk om udvisning: Vi er lige gode om det

Læs også:Bo Henriksen revser dommeren: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Læs også:AaB sikrer storsejr efter rødt kort til Horsens