I de kommende uger tager forhandlingerne om en ny tv-aftale for Superligaen fart.
Den nuværende aftale i Superligaen udløber i sommeren 2024, og klubbernes organisation Divisionsforeningen og interesserede købere er ved at se nærmere på henholdsvis udbudsmaterialet, og på hvad man vil tilbyde.
Der er lagt op til enten en fireårig eller en seksårig aftale, og foruden de to rettighedshavere i dag forventes TV2 også at melde sig på banen med bud på indtil flere kampe.
Går tingene, som Divisionsforeningen lige nu planlægger, kan der allerede være en aftale på plads omkring sommerferien, så der er god tid til forberedelserne frem mod juli 2024.
Forventningen i markedet er, at prisen stiger nogle procent sammenlignet med i dag, men uden en vild prisfest a la Premier League eller Champions League.
Skulle de kommende måneders udbud og forhandlinger ikke gå, som klubberne håber, har de og Divisionsforeningen et es i ærmet.
Ifølge Tipsbladets oplysninger har Divisionsforeningen uformelt talt med indtil kapitalfonde eller rettighedsopkøbere, samtaler der begyndte længe før de aktuelle forhandlinger.
Prioriteten hos klubberne og deres brancheorganisation skal være at holde fast i ikke mindst samarbejdet med MTG/Viasat, som man har arbejdet med i flere årtier til stor finansiel gavn for begge parter.
Men hvis det mod forventning ikke er muligt at få en tilfredsstillende aftale, har klubberne en Plan B, der hedder at sælge rettighederne eller dele af dem til en udenlandsk kapitalfond.
Metoden er udbredt i europæisk fodbold, og den har været kendt i mange år i en række lande.
Modellen for en sådan fond er så at sælge rettighederne videre.
- Fordelen ved en sådan model for Superliga-klubberne og Divisionsforeningen ville være, at kapitalfonden tager risikoen for at sælge rettighederne videre og klubberne kan dække sig ind og få rettighederne solgt i en række år, hvis forhandlingerne slet ikke lykkes, siger Jesper Jørgensen, partner og økonom ved Deloitte, til Tipsbladet.
- Klubberne risikerer så, at kapitalfonden sælger rettighederne dyrere videre, og at man ikke ved, hvem de ender med at sælge til. Der er ikke nogen sikkerhed for, at klubberne får de rettighedshavere, man helst vil have. Omvendt hvis en kapitalfond skal have det maksimale ud af at have købt rettighederne er der nok sammenfaldende interesser.
- Jeg tror, at både klubberne og tv-selskaberne vil strække sig langt i forhandlingerne for at nå en aftale, så det ikke bliver aktuelt at sælge rettighederne til en kapitalfond eller en rettighedsopkøber. Det vil være sidste udvej i et relativt lille land som Danmark, hvor der trods alt ikke er så mange forskellige parter, en fond vil kunne sælge rettighederne videre til. Det er lettere for store ligaer som La Liga, der er garanteret global eksponering, uanset hvem der viser kampene på tv.
Modellen med at sælge rettighederne til en mellemmand vil være et nybrud i Superligaen, og den vil næppe være hverken første- eller andetvalg for klubberne, der vil få mindre direkte indflydelse på dækningen af deres egen turnering.
Ud over betalingen for medierettighederne er der blandt en række klubber også et vist fokus på mulighederne i eksempelvis at få TV2 eller DR med til at vise Superliga-kampe, da de to kanaler og ikke mindst deres forskellige digitale platforme og nyhedskanalen TV2 News når bredt ud i den danske befolkning.
