I de kommende uger tager forhandlingerne om en ny tv-aftale for Superligaen fart.
Den nuværende aftale i Superligaen udløber i sommeren 2024, og klubbernes organisation Divisionsforeningen og interesserede købere er ved at se nærmere på henholdsvis udbudsmaterialet, og på hvad man vil tilbyde.
Der er lagt op til enten en fireårig eller en seksårig aftale, og foruden de to rettighedshavere i dag forventes TV2 også at melde sig på banen med bud på indtil flere kampe.
Går tingene, som Divisionsforeningen lige nu planlægger, kan der allerede være en aftale på plads omkring sommerferien, så der er god tid til forberedelserne frem mod juli 2024.
Forventningen i markedet er, at prisen stiger nogle procent sammenlignet med i dag, men uden en vild prisfest a la Premier League eller Champions League.
Skulle de kommende måneders udbud og forhandlinger ikke gå, som klubberne håber, har de og Divisionsforeningen et es i ærmet.
Ifølge Tipsbladets oplysninger har Divisionsforeningen uformelt talt med indtil kapitalfonde eller rettighedsopkøbere, samtaler der begyndte længe før de aktuelle forhandlinger.
Prioriteten hos klubberne og deres brancheorganisation skal være at holde fast i ikke mindst samarbejdet med MTG/Viasat, som man har arbejdet med i flere årtier til stor finansiel gavn for begge parter.
Men hvis det mod forventning ikke er muligt at få en tilfredsstillende aftale, har klubberne en Plan B, der hedder at sælge rettighederne eller dele af dem til en udenlandsk kapitalfond.
Metoden er udbredt i europæisk fodbold, og den har været kendt i mange år i en række lande.
Modellen for en sådan fond er så at sælge rettighederne videre.
– Fordelen ved en sådan model for Superliga-klubberne og Divisionsforeningen ville være, at kapitalfonden tager risikoen for at sælge rettighederne videre og klubberne kan dække sig ind og få rettighederne solgt i en række år, hvis forhandlingerne slet ikke lykkes, siger Jesper Jørgensen, partner og økonom ved Deloitte, til Tipsbladet.
– Klubberne risikerer så, at kapitalfonden sælger rettighederne dyrere videre, og at man ikke ved, hvem de ender med at sælge til. Der er ikke nogen sikkerhed for, at klubberne får de rettighedshavere, man helst vil have. Omvendt hvis en kapitalfond skal have det maksimale ud af at have købt rettighederne er der nok sammenfaldende interesser.
– Jeg tror, at både klubberne og tv-selskaberne vil strække sig langt i forhandlingerne for at nå en aftale, så det ikke bliver aktuelt at sælge rettighederne til en kapitalfond eller en rettighedsopkøber. Det vil være sidste udvej i et relativt lille land som Danmark, hvor der trods alt ikke er så mange forskellige parter, en fond vil kunne sælge rettighederne videre til. Det er lettere for store ligaer som La Liga, der er garanteret global eksponering, uanset hvem der viser kampene på tv.
Modellen med at sælge rettighederne til en mellemmand vil være et nybrud i Superligaen, og den vil næppe være hverken første- eller andetvalg for klubberne, der vil få mindre direkte indflydelse på dækningen af deres egen turnering.
Ud over betalingen for medierettighederne er der blandt en række klubber også et vist fokus på mulighederne i eksempelvis at få TV2 eller DR med til at vise Superliga-kampe, da de to kanaler og ikke mindst deres forskellige digitale platforme og nyhedskanalen TV2 News når bredt ud i den danske befolkning.

TransferLIVE: Eriksen-bejler henter midt i Barca

Storklub tilbyder Eriksen toårig kontrakt

Benhård: ‘Du bliver aldrig en fantastisk træner’

Pogacar hylder Jonas: Her er han bedst i verden

Bayern raser mod Donnarumma

Rejser til Brøndby med en røvfuld

Smuk gestus: Liverpool udbetaler Jotas millionløn

Her er Superligaens spillerbudgetter i 2025/26

Afsløring: Kæmpe FCK-scoop – Elyounoussi forlænger

Bang! Ny Brøndby-angriber med to kasser mod Vejle

‘Halvdelen af Premier League’ jagter Bisseck

Bo Henriksen jagter dansk U21-landsholdsprofil

Trist Mikael Uhre-besked

Vildt FCK-scoop: ‘Det største talent i årevis’

Afslører: Thomas Frank er interesseret i ham

Påpeger Conrad Harders problem

Dansker færdig i Galatasaray

FC Barcelona-stjerner i chok

Historisk dansker – første gang siden Kim Milton

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2025

Den helt rigtige Højlund-beslutning

Dybt overrasket over Kvistgaarden-melding

Megatransfer på vej?

TV 2 opruster med tidligere Bjarne Riis-stjerne

Tv-station beklager brøler i Diogo Jota-udsendelse

Afslører FCM’s hemmelighed fra Brentford

Tysk komet endt i OB: Zorniger med klar besked

Satser de på Giorgi Gocholeishvili?

Bliver Mathias Kvistgaarden rekordkøb?

Politiet forklarer teori bag Diogo Jota-dødsfald

Nye rygter: ‘Eriksen passer perfekt ind’

Falk går markant ned i løn i OB: ‘Kæmpe tak, FCK’

Dansker i helt vildt skifte – Frank Arnesen jubler

Kreativ transfer-løsning?

Falk er den bedste, jeg nogensinde har spillet med

Opsigtsvækkende PL-transfer under opsejling

Holger Rune-lejr afviser: Det er fake news

Berthel Askou henter angriber foran Newcastle

Blæst bagover: ‘Så ville han koste 750 mio.’

Kevin Mensah vender tilbage til Brøndby

Her fejler de fatalt på transfermarkedet

Kold skulder til Thomas Frank og Spurs

– Jeg er stærkere end nogensinde

På vej til FC Nordsjælland – bekræfter skifte

Superliga-klub smadrer transferrekord

Drømmestart på Tour de France af Jonas Vingegaard

Vilde talenter lokker CL-klubber til Danmark

Stor stjerne allerede ude af Tour de France

Kæmpe resultat af Clara Tauson i Wimbledon

Tour de France – 1. etape

På vej væk – Kvistgaarden fraværende for Brøndby

Oasis hyldede Diogo Jota under genforeningskoncert

Afsløring: Sønderjyske køber Pachanga Kristensen

Chelsea booker semifinale ved VM

Kvalitet slår held i irsk Rover-derby