Bedst og værst: SønderjyskE offensivt svage uden Kroon
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: SønderjyskE offensivt svage uden Kroon

Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen mellem Silkeborg og SønderjyskE

Silkeborg - SønderjyskE 1-1 (1-1)
1-0 Robert Skov (18')
1-1 Johan Absalonsen (41')

Bedst og værst: 

Silkeborg: 
Den unge venstreback Gustav Dahl gjorde det glimrende på venstrebacken for Silkeborg i sin blot femte Superliga-optræden i sæsonen. Han var solid defensivt trods manglende hjælp fra Davit Skhirtladze og kom fint med fremad offensivt. 

SønderjyskE: 
Simon Kroon er - uden tvivl - SønderjyskEs vigtigste kort i offensiven. Derfor var det som sådan ingen overraskelse, at SønderjyskE blev mere og mere farlige efter svenskerens indskiftning kort efter pausen. Han var evigt udfordring og fik flere gange testet unge Gustav Dahl. 

Kampens dårligste spiller: 
Thomas Nørgaard så på ingen måde god ud ved SønderjyskEs udlignende kasse og flere gange i løbet af kampen var hans indgreb tvivlsomme. Blandt andet i slutningen af kampen, da han kom skidt ud af buret og væltede Tommy Bechmann. Dog forblev dommer Michael Tykgårds fløjte tavs - formentlig til stor glæde for Silkeborg-keeperen. 

Kampens detalje: 
Et godt pejlemærke for Peter Sørensens ønske om at spille offensivt fodbold kom i slutningen af første halvleg, da Gustav Dahl fra venstrebacken sparkede et indlæg ind i boksen, der blev modtaget af højrebacken Jens Martin Gammelby. Dét er tegn på et ønske om offensivt orienteret fodbold.