Video : Tipsbladet
Superliga

David Nielsen: Vi snakker om at overleve

På trods af en øjeblikkelig tredjeplads snakker David Nielsen endnu ikke om mesterskabsslutspil, men prøver stadig at undgå nedrykning.

Lyngby BK vandt på deres forårspremiere 1-0 på Right To Dream Park, og det var tre point, der lunede på kontoen. Klubben ligger nu nummer tre i Superligaen, hvor FC Midtjylland dog har en kamp i hånden og kan overhale dem. Alligevel er cheftræner David Nielsen ikke meget for at tale om mesterskabsslutspil. 

- Vi snakker ikke så meget om mesterskabsslutspil, vi snakker om at overleve. Det hjælper altid at få tre point på udebane i den første kamp i sæsonen, siger han til Lyngbys hjemmeside.

Hos FC Nordsjælland var man efter kampen lidt uforstående over for, at man ikke som minimum havde fået ét point med fra kampen, da man følte, at man dominerede det hele. David Nielsen er dog glad for, at hans hold formåede at stå distancen og holde FCN fra scoringer kampen igennem. 

- Jeg oplever, at vi kom under det pres, som vi havde forventet fra start af. Det får vi klart godt, og så har vi de omstillingsmuligheder vi gerne vil have. Vi scorer et fantastisk mål efter et højt pres, hvor vi jagter og tror på det. 

- Derefter er vi dygtige til at lukke rummene ned mod et godt fodboldhold. Vi står distancen i dag og bliver presset helt ud over kanten på, og det fantastisk at se, at vi kan lukke rummene ned på en plasticbane.