Deadline Day: Esbjergs hektiske vindue i 2015

Bragt i Tipsbladet 6. februar:

På seks timer mistede Esbjerg fB Superligaens topscorer Martin Pusic til FC Midtjylland for derefter at snuppe afløseren Daniel Larsson for næsen af OB. Reportage med vestjydernes sportsdirektør Niels Erik Søndergaard i det sidste døgn i transfervinduet, hvor han og EfB var involveret i transfers til en samlet værdi omkring 20 millioner kroner, og hvor Esbjerg sagtens kunne have solgt flere spillere end publikumsfavoritten Jakob Ankersen, der var sidste mand til at forlade den vestjyske klub i vinduet.

Niels Erik Søndergaard står med et A4-ark i hånden. Klokken nærmer sig 11.30 mandag 2. februar, Esbjerg fB’s førstehold er på et fly til Antalya i Tyrkiet, men Søndergaard er ikke med spillerne. Det er sidste dag i transfervinduet, og Esbjergs sportschef står i et åbent kontorlandskab på byens fodboldstadion, i færd med at gøre en handel til adskillige millioner kroner færdig.

En anden, der ikke er med flyet til Tyrkiet, er klubbens startende højre kantspiller Jakob Ankersen. Han sidder i en bil på motorvejen mod København og Øresundsbroen, målet er Göteborg, hvor Ankersen skal til lægetjek og skrive en kontrakt under med IFK Göteborg.

Søndergaard diskuterer pressemeddelelsen om Ankersen-salget, han står med i hånden, med klubbens kommunikationsansvarlige Rasmus Nejstgaard. Nogle måneder efter salget af Martin Braithwaite i sommeren 2013 fik klubben en næse af finansstilsynet, fordi den børsnoterede klub ikke fik orienteret korrekt om den store milliontransfer, så alt skal gå korrekt til.

Esbjergs sportschef går ind på sit kontor og sætter sig ved sit skrivebord, der er tungt læsset med papirbunker af regler, kontrakter og alskens andre dokumenter, som handel med fodboldspillere genererer.

Uden for vinduet kan man se Gammel Vardevej og skovarealet på den anden side af vejen, hvor nattens og morgenens lette snevejr giver lidt ekstra lys på den grå februardag.

Niels Erik Søndergaard er iført sin lyseblå skjorte med EfB-logo og ligner en mand, der stadig kan løbe nogle km for vennerne på oldboys-holdet ”Tykke Maver”, selvom det er 30 år siden, en ung Søndergaard var i pokalfinalen med EfB.

På væggen hænger der to kunst-billeder med fodboldmotiv, ved skrivebordet har EfB-sportschefen et familiebillede, og på knagerækken hænger en spillertrøje, Eddi Gomes satte sin autograf på før afrejsen til Kina for en måned siden, og to EfB-trøjer med ungdomsholdets hovedsponsor, som Søndergaard bruger, når der skal tages billeder af nye spillere til U/17- og U/19-holdene. 

Søndergaard samler sin iPhone 5 op fra bordet. Lidt efter har han IFK Göteborgs sportschef Mats Gren igennem.

”Der var et lokalt medie med i bussen, og alle kunne se, at Jakob ikke var med. Det spreder sig hurtigt,” siger Niels Erik Søndergaard til sin kollega i IFK Göteborg.

”Vi er også klar til at præsentere handlen nu. Så siger jeg tak for handlen,” siger Niels Erik Søndergaard med et smil.

Han fisker en mobil-oplader ud af jakkelommen og sætter ledningen i telefonen. Deadline-dage er hårde ved mobilbatterier.

”Det kan være, at Jakob tager den, når det er mig, der ringer,” siger Søndergaard.

Det gør Ankersen.

”Aftalen er på plads. Tillykke,” siger Niels Erik Søndergaard til den nu forhenværende Esbjerg-spiller, der har sin far som chauffør på dagens maratontur til Göteborg.

Tipsbladet fulgte Esbjergs sportschef Niels Erik Søndergaard på sidste dag i vinterens danske transfervindue for at vise, hvordan en transferdeadline-dag ser ud, når man er sportschef og skal håndtere million-transfers, journalister og alle mulige mennesker med vidt forskellige agendaer.

”Jeg tror da, jeg er her på kontoret mellem 8 og 16,” skrev Søndergaard i en SMS, da aftalen kom på plads i sidste uge. På det tidspunkt var det eneste, Søndergaard manglede i transfervinduet, at få lirket Kevin Mensah fri af Viborg-sportsdirektør Ole Nielsens jerngreb et halvt år før tid og sende to yngre trup-spillere videre til divisions-fodbold.

Fredag eftermiddag blev Niels Erik Søndergaard klogere.

Steinlein Aflyste Fødselsdagen
Fredag 30. januar, fjerdesidste dag i transfervinduet, fyldte Niels Erik Søndergaard 51 år. Vinteren 2015 var Søndergaards 26. transfervindue, siden FIFA indførte transfervinduer på globalt plan i sommeren 2002. Da Søndergaard fyldte 50 og havde reception, jokede hans to døtre med, at kvalitetstid med far også kunne være en køretur til en U/17-kamp.

”Mine forældre havde måske trukket det et par dage, hvis de havde vidst, at der engang ville opstå noget, der hed et transfervindue,” siger Niels Erik Søndergaard med et bredt smil.

Men det var jo en stille afslutning, der ventede forude i vinduet, så EfB-sportschefen, hans kone og deres piger havde inviteret familien på kaffe hjemme i privaten og en tur på restaurant om aftenen.

Ved tre-tiden tog Søndergaard hjem fra kontoret. Omkring halv fem talte han med Ole Nielsen, de to var tæt på at have en aftale klar om et vinterskifte for Kevin Mensah, som Esbjerg allerede havde skrevet kontrakt med fra 1. juli.

Mens Ole Nielsen var i røret, missede Niels Erik Søndergaard et opkald fra FC Midtjyllands sportsdirektør Claus Steinlein. Et par minutter senere ringede Søndergaard tilbage.

”Jeg havde ingen anelse om, hvad der ville ske,” siger Niels Erik Søndergaard.

”Steinlein fortæller, at FC Midtjylland er interesseret i Pusic, og umiddelbart efter sender han en email om, at de indløser købsklausulen.”

Esbjergs førstehold var på vej i bus til den østtyske by Malchow, hvor holdet skulle spille træningskamp mod Union Berlin lørdag eftermiddag. Den nåede Superliga-topscorer Martin Pusic ikke at være med i, for han skulle med et fly fra Berlin til Algarve i Portugal for at tale kontrakt med FC Midtjylland. 

Tilbage i Esbjerg måtte Niels Erik Søndergaard aflyse aftenens fødselsdagsmiddag, for han manglede pludselig en afløser for en Superliga-topscorer, og der var kun 79 timer tilbage i transfervinduet.

Søndergaard kom med det samme i tanker om en snak, han nogle dage tidligere havde haft med Esbjergs nye svenske kantspiller Erik Friberg. Fribergs bedste ven hedder Daniel Larsson, er angriber og har siden sidste sommer været ejet af La Liga-klubben Granada. Larsson havde fortalt Friberg, at Granada ledte efter nye offensive spillere, og at han nok ville blive bedt af klubben om at finde et andet sted at spille fodbold.

Det havde Søndergaard fortalt videre til cheftræner Niels Frederiksen, og om aftenen torsdag 29. januar skrev Frederiksen til Søndergaard efter at have tjekket den svenske forward i scouting-databasen Wyscout.

”Kan du ikke sige til Dahlin [Martin Dahlin, Daniel Larssons agent], at vi er interesserede fra sommer af. Om ikke andet ved de det, hvis Larsson bliver givet fri. Så han ikke skriver med en anden klub, for eksempel OB,” skrev Niels Frederiksen til Søndergaard og sluttede sætningen med en smiley.

17.22 fredag 30. januar, en halv time efter samtalen med Claus Steinlein, ringede Niels Erik Søndergaard til Martin Dahlin. En lille time tidligere havde tipsbladet.dk skrevet, at OB var tæt på en aftale med Daniel Larsson, men Søndergaard sværger, at han ingen anelse havde om OB’s interesse i Larsson, idet han ringer til den svenske angribers agent.

”Jeg spørger Dahlin, hvad mulighederne for Daniel Larsson er. Han tøver og ved ikke helt, hvad han skal sige. Jeg kunne fornemme, at de havde gang i noget. Jeg vidste ikke på det tidspunkt, at det var OB. Jeg havde hørt, at FC Midtjylland på et tidspunkt havde været i gang, der havde også været svenske klubber. Dahlin sagde til mig, han skulle bruge en times tid til at finde ud af det, så skulle vi snakke sammen igen,” siger Niels Erik Søndergaard.

Ved seks-tiden fangede Søndergaard cheftræner Frederiksen, da holdbussen var ankommet til hotellet i Tyskland, og fortalte om situationen med Pusic og forespørgslen på Larsson. Frederiksen bad om en halv times betænkningstid sammen med de øvrige trænere, men få minutter senere vendte cheftræneren tilbage og sagde, at Larsson med afstand skulle være Esbjergs førsteprioritet på den liste af mulige angrebskøb, Søndergaard og Frederiksen løbende opdaterer.

Søndergaard ringede igen til Martin Dahlin.

”Jeg sagde til Dahlin, at vi skulle prøve at lave en aftale, og han sagde, at vi skulle have en afklaring i løbet af ”no time. Find ud af, om I kan eller ikke kan.” Vi var interesseret i et halvt års leje, og Dahlin gav mig et beløb i euro, som Larsson forventede at tjene netto,” siger Niels Erik Søndergaard.

EfB-sportschefen skruede et kontraktforslag sammen, mailede det til Martin Dahlin, og fik lidt før klokken 19 ok fra den tidligere svenske landsholdsspiller og VM-bronzevinder og i samme åndedrag besked om at sende en officiel anmodning til Granada CF om en transfer.

På det tidspunkt havde Søndergaard læst sig til, at OB var konkurrenten om Daniel Larssons signatur. EfB-sportschefen går ikke med på en præmis om, at han kidnappede en nærmest færdig transfer fra en Superliga-konkurrent, og han mener, at EfB tilbød en aftale på samme økonomiske vilkår som OB.

”Jeg tror bestemt ikke, vi blev spillet ud mod hinanden. Jeg går ud fra, vi blev præsenteret for samme økonomiske betingelser som OB,” siger Niels Erik Søndergaard.

20.23 fik Søndergaard kontrakten fra Granada, 21.18 sendte Søndergaard den videre til Martin Dahlin og Daniel Larsson, og 22.30 havde Niels Erik Søndergaard en bindende aftale med Granada Club de Fútbol og Daniel Larsson om et lejemål indtil 30. juni 2015. På det tidspunkt var flyet fra Berlin med Martin

 Pusic ombord ved at lægge an til landing i Algarve i det sydlige Portugal.

”Jeg havde 74 samtaler og opkald fra Steinleins opkald til at vi lukker ned 23.50. Det er et godt eksempel på, at selv den bedste planlægning kan blive indhentet af virkeligheden. Havde vi fået buddet på Pusic 15. januar, havde vi nok ikke hyret Daniel Larsson som afløser på fem timer, men når det er 30. januar om aftenen, er man nødt til at handle hurtigt,” siger Niels Erik Søndergaard, der ikke mener, at den hurtige handel vil skade hans forhold til OB.

”Jeg har ikke gjort det her for at genere OB. Det er helt reelt. Jeg anede ikke, at OB var så langt med en aftale, som det bagefter er kommet frem. Man er også egoistisk i den her branche, det er det, jeg er sat i verden for. Jeg skal samle det bedste hold til Esbjerg. Det er bare gamet. Det kunne sagtens være, at jeg og Ole ikke var blevet enige om Kevin Mensah, men vi havde lige gode venner af den grund. Det samme gælder med Jesper Hansen [OB’s sportsdirektør], eller hvis jeg ikke var blevet enig med [Brøndby-direktør] Per Rud om Michael Almebäck.”

Deadline-dag: Når panikken rammer
Kvart over 12 på kontoret i Esbjerg ringer Niels Erik Søndergaard til Brønshøj. Divisionsklubben skal hente Jakob Andreasen i Esbjerg, og Søndergaard skal tjekke, hvornår kollegerne på Tingbjerg Ground er klar til at præsentere deres nye spiller.

”Han er en fantastisk fyr. Ham får I ikke skyggen af problemer med,” siger Søndergaard i telefonen til Brønshøjs travle sportschef Thomas Ibsen, som har gang i adskillige handler. De aftaler at fortælle offentligheden om skiftet.

Søndergaard går ned mod frokoststuen. Men han når ikke derned, før telefonen igen bimler. Det er en leder i en anden dansk klub, der vil hente en af Esbjergs spillere.

”Nej, det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Ham vil vi ikke af med...Jeg skal ikke have flere spillere ud,” siger Niels Erik Søndergaard.

Vi går ned og får en omgang steg med grøntsager og kartofler. Søndergaards mobiltelefon ringer med få minutters mellemrum, og mange af opkaldene tager han ikke.

”Ej, det er en englænder, der vil af med sine spillere, der bliver ikke lige nu,” siger Søndergaard ved det lange frokostbord, da et +44-telefonnummer ringer.

Niels Erik Søndergaard er rolig. Han er ikke det fjerneste interesseret i det utal af agenter, der mailer og ringer for at sælge spillere, Esbjerg har sin trup i orden, føler Søndergaard og trænerne, selvom tilhængerne mildt sagt ikke er glade for at miste Ankersen, Gomes og Pusic. 

Men billedet snyder lidt, for det er første gang i tre døgn, Søndergaard har ro på. Weekenden har været voldsom, selv for en garvet sportschef, der snart har været med i 20 år.

”Når det er mest hektisk i de her transfervinduer, vågner jeg da midt om natten, fordi jeg prøver at regne ud, hvordan jeg skal håndtere en vigtig sag,” siger Niels Erik Søndergaard.

”Det her er noget af det vildeste, jeg har prøvet i et transfervindue. Det er usædvanligt, at man laver tre spillersalg for betydelige beløb i et januar-vindue, endnu mere at to af dem kommer oveni hinanden i de sidste døgn.”

Men helt rolig er EfB-sportschefen måske alligevel ikke. Der mangler en enkelt, særdeles vigtig brik, for Martin Pusic har ikke skrevet under med FC Midtjylland endnu.

Aftenen før har Søndergaard talt med FC Midtjyllands Claus Steinlein, så selvom Søndergaard også talte med Pusic, der forsikrede om at alt var ok, ved Niels Erik Søndergaard, at der er hold i morgenens mediehistorier om besværlige forhandlinger mellem Pusic og FCM. Eksempelvis forsøger Pusic-lejren at lancere FC København og Brøndby IF, der også er i Algarve, som andre mulige aftagere, hvis ikke FC Midtjylland går med på betingelserne – og de to københavner-klubber er ikke de eneste, der involveres, for i en meget travl vinter har Pusic-lejren også haft følere uden for landets grænser.

I Esbjerg var det ingen hemmelighed, at Martin Pusic er en ambitiøs mand. Et hurtigt tjek på Internettet viser, at Pusic på få uger har sagt goddag og farvel til Danmarks måske førende spilleragent Ivan Marko Benes, og at angriberen gennem sin karriere har haft offensive agenter, noget der er med til at forklare, at FC Midtjylland denne mandag eftermiddag bliver den 27-årige østrigers tiende klub i karrieren.

Bundesligaen var – og er? - den store drøm, hvilket er med til at forklare Pusic’ insisteren på en frikøbsklausul i aftalen med Esbjerg. Søndergaard og EfB regnede med et Pusic-salg til sommer, og da FC Midtjylland så viste, at en million euro ikke var et problem, gav det Pusic og hans agent et fint udgangspunkt til at forhandle løn, signon-fee og frikøbsklausul med Claus Steinlein og FCM’s bestyrelsesformand Rasmus Ankersen.

Søndergaard siger, han er tryg, men han indrømmer også, at det vil være svært at få Pusic tilbage, hvis aftalen falder til jorden.

Vil du forsøge at sælge ham, hvis aftalen med FC Midtjylland ikke bliver til noget?

”Helt ærligt, ja. Der var faktisk en, der ringede til mig. Han havde et møde med nogen i et land, hvor vinduet lukker senere. ”Skal jeg tage ham med, hvis det kikser,” spurgte agenten mig. ”Ja,” svarede jeg. Så ville han få et mandat af os.”

Efter frokost går Niels Erik Søndergaard tilbage på kontoret. Han skriver et beløb i danske kroner på en lille seddel og går ud til pressemedarbejderen Rasmus Nejstgaard. Beløbet er en signon-fee til en spiller, for de penge kunne man købe en ny, stor familiebil. Rasmus Nejstgaard hjælper Søndergaard med noget af papirarbejdet, i dette tilfælde er det alle informationerne i kontrakter og transferaftaler med andre klubber, som Esbjerg skal taste ind i FIFA’s Transfer Monitoring System, ligesom Esbjergs handelspartner også skal gøre det.

Der går en time, hvor vi taler om de seneste hektiske dage og Esbjergs transferpolitik. Vi holder pause og får øje på, at flere medier rapporterer om en underskrevet Pusic-kontrakt på FC Midtjyllands hotel i Portugal.

”Pusic har skrevet under,” siger Søndergaard højt ud i lokalet med et bredt smil. Alle bekymringer om at stå med både Daniel Larsson og Martin Pusic, når vinduet smækker i, fordufter.

En halv time senere taler Søndergaard med angriberen, og lidt senere igen ringer Claus Steinlein.

”Tillykke med handlen. Jeg har snakket med Pusic,” siger Søndergaard i telefonen.

”Jeg kunne godt høre på dig i aftes, at du ikke var så optimistisk. Det var trods alt godt, at det lykkedes for jer,” siger Søndergaard.

”Jeg skal nok få sendt et spillercertifikat til dig inden for en times tid.”

EfB-sportschefen sætter sig til at forfatte en købsaftale. Der står de to klubbers adresser, den udløste købsklausul, som er i euro, og at spilleren skal bestå et lægetjek, som allerede var ryddet af vejen før deadlinedagen.

”Egentlig står der bare, at de skal slippe slanterne,” siger Niels Erik Søndergaard, før han scanner kontrakten ind og emailer den til Claus Steinlein.

Farvel til 20 år i EfB
Det er blevet mørkt udenfor, og kontoret er tomt. Jakob Ankersen ringer fra en svensk motorvej. Han har bestået lægetjekket og er på vej tilbage til Esbjerg. Klokken er over 18, der er seks timer hjem i bil fra Göteborg, og næste morgen klokken ni flyver Ankersen fra Kastrup Lufthavn til Portugal for at komme på træningslejr med sit nye hold. Ankersen vil gerne have sin mor forbi Esbjergs omklædningsrum for at hente fodboldstøvler og andet grej.

Lidt senere ringer moren Helene. Hun er glad på sønnens vegne, han havde været lidt nede, da de første forhandlinger mellem Esbjerg og IFK Göteborg tidligere i transfervinduet var løbet ud i sandet. Vi går ned i omklædningsrummet, Søndergaard åbner sin tidligere kantspillers skab. Der hænger et foldet stykke papir på væggen ved siden af.

”Held & Lykke Lycka til – Lyng”

Moren pakker Emil Lyngs hilsen ned til sin søn. Søndergaard siger, de nok skal rydde resten op og give de ekstra tasker til klubbens materialemand.

Det er 20 år siden, tvillingerne Jakob og Peter Ankersen begyndte i EfB, på fodboldbaner et par hundrede meter fra stadion. Søndag aften 1. februar efter aftensmad nærmede Niels Erik Søndergaard og Mats Gren sig en pris på kantspilleren, aftalen kom på plads mandag formiddag, og dermed blev Jakob Ankersen den fjerde lokale EfB’er efter broren Peter, Kian Hansen og Martin Braithwaite, der på 18 måneder blev solgt til udlandet for et større millionbeløb.

Esbjergs sportschef har denne dag også købt flybilletter til Kevin Mensah, fundet nøglerne frem til Erik Fribergs lejebil og tjekket, at truppen er kommet godt til Tyrkiet.

Klubben har nu rundet salg for 60 millioner kroner de 18 seneste måneder, og de kritiske røster spørger – med rette – om Esbjerg ikke har solgt alle de lokale, populære drenge til fordel for en række svenskere og et par tidligere Brøndby-spillere, hvilket ikke nødvendigvis er populært i Esbjerg og omegn.

”Der er bestemt nogle, der synes, at vi har solgt for mange spillere. Det kan jeg godt forstå. Jeg håber på, at det kun varer indtil et par kampe inde i foråret. Vi skal have de nye til at vise sig frem fra deres bedste side. Jeg er ikke nervøs ved de spillere, vi henter ind. Vi får nogle folk tilbage fra skader, der er unge spillere, der bliver klar til at spille fast i løbet af de næste halvsæxoner. Og vi får spillere ind, vi tror på. Var vi ikke sikre på det, kunne jeg meget vel have sagt nej til Jakobs skifte til Göteborg,” siger Niels Erik Søndergaard, der håber på at få et kedeligere transfervindue til sommer.

”Det ville være ønskeligt at spille med det samme hold i en lidt længere periode. Vi har skiftet lidt for meget ud, mere end vi historisk set gjorde før vores nedrykning i 2011.”

Tirsdag morgen begynder forberedelserne til det næste transfervindue. Familien Søndergaard skal næppe planlægge ferie eller store familiefester i den sidste uge af august, for hvor meget Niels Erik Søndergaard end ønsker det, er han og Esbjerg langt fra alene om at bestemme, hvad der sker.