Video : Tipsbladet
Superliga

Drømmer om Europa igen: Måtte knibe mig i armen

Morten Jensen drømmer om europæisk fodbold til Viborg til næste sæson.

Lige børn leger bedst.

Men det var alt andet end lige, da Viborg for to år siden mødte West Ham efter at have kvalificeret sig til kvalifikationen til Conference League.

- Jeg kan huske, da vi løb ind i første kamp mod West Ham på det Olympiske Stadion. Jeg kan ikke huske, om der var 40.000, der var ikke udsolgt, men der var mange. Man skulle lige knibe sig lidt i armen, fortæller administrerende direktør i Viborg, Morten Jensen til Viaplay og uddyber.

- Jeg kan huske, at vi tjekkede dengang, at det var verdens 17. største klub, og havde et spillerbudget på 1,8 milliard, så det var lidt noget andet, vi skulle forholde os til. 

Viborg havde kvalificeret sig til den kampen via en syvendeplads i Superligaens nedrykningsspil, hvorefter den daværende tredjeplads fra AaB ventede i en afgørende kamp om kvalifikation til Europa.

Det endte med en sejr til Viborg efter 120 minutters fodbold og en straffesparkskonkurrence, og igen i denne sæson står Morten Jensen og co. med muligheden for Europa, hvis de vinder nedrykningsspillet og dermed sikrer sig syvendepladsen. 

En bedrift, der bestemt ikke ville være uden betydning i Viborg. 

- Det ville betyde meget, fordi det ville være tredje år i træk, og så må der være noget, vi har gjort rigtigt. Det bliver uden tvivl en svær kamp mod nummer tre, men hvis den glæde måtte komme, så tager vi imod den med god energi. 

Viborg spiller i øjeblikket en afgørende kamp om netop den syvendeplads mod Randers. En kamp, du kan følge lige HER.