Video : Tipsbladet
Superliga

FCK uden serbisk duo mod FCM

FC København har ikke udtaget Andrija Pavlović og Uros Matic til søndagens kamp mod FC Midtjylland.

Andrija Pavlović og Uros Matic er ikke med, når FC København gæster FC Midtjylland i ALKA Superligaen søndag. Det står klart, efter Ståle Solbakken lørdag har udtaget truppen til søndagens kamp.

Det fremgår af klubbens hjemmeside. 

Mens det er uvist, hvorfor Pavlović ikke er med, har Solbakken tidligere antydet, at Matic muligvis er på vej væk fra klubben.

Erik Johansson og Aboubakar Keita, er heller ikke med, da de døjer med skader.

Dog kan FCK glæde sig over, at Carlos Zeca er med igen, efter at han i torsdagens Europa League-kamp afsonede en karantæne.

Kampen spilles klokken 16, og den bliver sendt direkte på Canal 9.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.