HSV-talent testes i Vejle
Illustration
Superliga

HSV-talent testes i Vejle

Vejle tester tre spillere i disse dage. 

Vejle Boldklub er i gang med en ny start efter den kiksede oprykning til Superligaen. 

Senest har klubben ansat Tonny Hermansen som ny træner, og nu er tre spillere til prøvetræning i Nørreskoven. 

Vejle skriver således på sin egen hjemmeside, at tre spillere er med ved træningen i dag samt i en træningskamp mod Randers FC lørdag. 

Der er tale om den 21-årige midtbanespiller Fabian Graudenz, der har været tilknyttet HSV’s andethold.

Herudover er den 20-årige venstreback Jasin Khayat, der senest har spillet i Lyngby, også til prøvetræning, ligesom den 27-årige angriber Daniel Flyger, der i foråret spillede for Silkeborg.