Medie: Brøndby vil stadig have to Malmö-spillere
Foto: Getty Images
Superliga

Medie: Brøndby vil stadig have to Malmö-spillere

Både angriber Jo Inge Berget og midtbanespiller Osvar Lewicki er stadig interessant for Brøndby, skriver det svenske medie Fotbollskanalen.

Brøndby IF er på udkig efter en ny angriber.

Klubbens sportsdirektør, Troels Bech, holdt i november møde om angriber Pawel Cibicki, og mens Leeds-angriberen ikke længere lader til at være så aktuel for Brøndby IF, er interessen for en anden skandinavisk angriber til gengæld stadig varm.

Tidligere i efteråret forlød det, at Brøndby IF havde interesse i Malmö-angriberen Jo Inge Berget, der har kontraktudløb 31. december 2017, og Brøndby IF er ifølge det svenske medie Fotbollskanalen.se stadig meget interesseret i at knytte nordmanden til en aftale. Mediet skriver, at Brøndby arbejder hårdt på at lave en aftale.

27-årige Jo Inge Berget har en fortid i flere større klubber, men det er i Molde og hos Malmö FF, han har haft størst succes. Sidstnævnte er han aktuelt på kontrakt hos godt et par uger endnu, inden han kan starte hos en ny klub. Om det så bliver Brøndby, han skriver med, bliver nok afgjort snart. Andre klubber har også været meldt interesseret.

Også midtbanespilleren Oscar Lewicki er interessant for Brøndby, og Fotbollskanalen.se skriver, at Malmö-svenskeren har været på besøg i Brøndby, og at klubben fortsat har forhåbninger om at lukke en aftale med den 25-årige landsholdsspiller.

Lewicki har gjort det klart, at han ønsker at prøve sig af i udlandet igen, og det kan altså ende med at blive i Brøndby, men det kan blive svært at lukke en aftale med Lewicki, der nok tager sig god tid med at vælge, fordi han vil undersøge alle muligheder. Han har i øvrigt en fortid i Bayern Münchens ungdomsakademi.

Tipsbladet.dk talte tidligere torsdag med Troels Bech, og der sagde sportsdirektøren følgende om det kommende transfervindue:

- Vi er glade for den trup, vi har, og vi håber at kunne bevare status quo i det kommende transfervindue, men som klub er det også vores opgave at være forberedte på de ting, der kan ske i fremtiden, og hele tiden tænke på det næste skridt.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.