Video : Tipsbladet
Superliga

OB'er om fremtiden: Vil ikke udelukke Holland

Den hollandske angriber Mart Lieder udelukker ikke, at han en dag skal tilbage til Holland for at spille.

Hollandske Mart Lieder skiftede i januar SønderjyskE ud med OB, så nu er både han og kæresten, Tess Wester, på kontrakt i klubber i Odense.

Mens Lieder spiller fodbold, er Wester håndboldspiller for Odense Håndbold.

De to er begge hjemmegående lige for tiden, da begge klubber har sendt dem hjem, så lige nu skal de selv sørge for at holde sig i gang, så de står klar, hvis sport vender tilbage inden for en overskuelig fremtid. 

Læs også:Tidligere OB'er drømmer om Bundesliga: Skal nogle procenter op for at kl...

- Vi trænede i begyndelsen. I princippet er vi stadig ansatte, men da lønordningen trådte i kraft, kunne vi ikke længere træne med vores arbejdsgiver og trænere. De kan ikke pålægge os en træningsplan, men det forventes, at vi holder os i form, siger Mart Lieder om situationen til det hollandske medie NH Nieuws.

Lieder skiftede i 2018 til SønderjyskE og Danmark fra FC Eindhoven, fordi også kæresten fik arbejde i Danmark. Derfor kunne de - som man også har set det med Rafael van der Vaart og Estavana Polman - bo og arbejde i Danmark.

Om han en dag skal retur til Holland, ved han ikke helt.

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

- Jeg har en kontrakt til sommeren 2022. Jeg vil ikke udelukke, at jeg nogensinde spiller fodbold i Holland igen. Det er ikke et must for mig, men jeg ville ikke være bange for det, siger Mart Lieder.

Angriberen har fortsat sit første mål til gode for OB, som han har fået tre kampe for. Han scorede 13 gange i 53 Superliga-kampe for sønderjyskE

Læs også:Rykkede til Island for at spille: Kun fodbolden ligger stille heroppe

Læs også:Tidligere OB og EfB'er jagtes af større udenlandske klubber

Læs også:Dansk træner alene i Qatar: Det værste er, min familie ikke kan komme herned