Optakt: FC Nordsjælland - OB
Superliga

Optakt: FC Nordsjælland - OB

FC Nordsjælland har ikke lukket mål ind i de seneste tre kampe. OB har til gengæld et meget hullet forsvar. Modsætninger mødes i Farum.

Kampfakta: 
Spillested: Farum Park
Dommer: Jens Maae
Kampstart: Fredag klokken  18.00
På tv: TV3 Sport 1
Twitter: #aabsje #sldk
 
Holdnyt:
FC Nordsjælland:
Det kører for FC Nordsjælland. Klubben er den mest stabile i Superligaen i øjeblikket, for de seneste tre kampe har budt på tre sejre og tre clean sheets. Trods 16 point på kontoen er FC Nordsjælland imidlertid stadig en del af et bredt felt af hold, der både kan kigge op og nedad. Holdet har således to point op til andenpladsen og tre point ned til niendepladsen – hvor OB er placeret.
 
Bruninho er tilbage efter endt karantæne, og det må forventes, at den brasilianske topscorer vender tilbage i startopstillingen.
 
OB:
Det er ikke kun den danske regering, der har haft rod omkring posten som Forsvarsminister. I OB er der heller ikke styr på forsvaret, for de seneste tre udekampe i Superligaen har budt på 13 indkasserede mål – senest 0-4 mod SønderjyskE. Fynboerne er dog fortrøstningsfulde og hæfter sig ved, at man på hjemmebane har tre clean sheets i de seneste kampe. Hvordan går det i Farum?
 
Træner Kent Nielsen råder over en næsten helt kampklar trup, hvor Anders K. Jacobsen, Mohamed El Makrini og Rasmus Festersen alle er klarmeldt på ny. Det kan koste Kenneth Zohore pladsen.
 
Karantæne:
FC Nordsjælland: Ingen
OB: Ingen
 
Bud på startopstillinger:
FC Nordsjælland: 

FC Nordsjælland (4-3-3): Jensen – Rodrigues, Maxsø, Gregor, Mtiliga – Lobotka, Petry, Vingaard – Tychosen, Bruninho, Ingvartsen   
 
OB:

OB (4-4-2): Koval – Lund, Jonasson, Nielsen, Skulason – Falk, El Makrini, Busuladzic, Larsen – Festersen, Jacobsen 
 
Vidste du, at...:
Hvis midtbanespilleren Matti Lund Nielsen kommer på banen for OB, er det hans første Superliga-kamp siden november 2011. Dengang spillede han for FC Nordsjælland, som han engang har scoret to mål for – mod OB.  
 
Dom:
Under Olafür Kristjansson har FC Nordsjælland aldrig vundet fire kampe i træk, så det vil være en markant bedrift, hvis Farum-klubben tager sejren mod OB. Man må dog formode, at OB har massivt fokus på at lukke af bagude, så vi forventer egentlig en tæt kamp med få chancer til begge hold. Det kunne godt ende 1-1.
 
Seneste indbyrdes kampe, form og tabel: