Video : Tipsbladet
Superliga

Peter Sørensen: Havde chancer til alle tre point

Silkeborg IF-træneren, Peter Sørensen, mener, at hans trup havde chancerne til at hente alle tre point. Cheftræneren roser desuden sine unge spillere.

Et flot mål af Tobias Salquist sikrede Silkeborg ét point i lørdagens kamp mod Lyngby BK, men cheftræner Peter Sørensen mener, at de havde chancerne til tage alle tre point i kampens afslutning.

- Vi havde chancer til alle tre point, efter at vi fik sat godt tryk på Lyngby i afslutningen. Vi må nøjes med et point og samtidig glæde os over, at Lyngby ikke scorede mere end den ene gang, der blev tilfældet, lyder det fra Sørensen til klubbens hjemmeside.

Silkeborg-træneren konkluderede også, at Lyngbys erfaring spillede ind her, mens de på grund af skader måtte sætte deres lid til en håndfuld talenter.

- Det er selvfølgelig også nemmere at dominere en kamp, når den åbner sig, som det skete i dag efter omkring en times spil. Men Lyngby forsvarede sig godt. Det er en flok erfarne Superligaspillere, og det vi være overambitiøst at tro, at vi med en flok teenagere bare kan gå ud og dominere mod et hold som Lyngby.

I startopstillingen havde Sørensen fundet plads til de bare 18-årige Jeppe Okkels og Magnus Mattsson, mens 20-årige Valance Nambishi erstattede Gregor Sikosek med et kvarter tilbage. Sørensen havde dog også ros til overs for sine unge spillere, som han mener gjorde det godt. 

- Er de gode nok, er de også gamle nok. Vi er hårdt ramt af skader i øjeblikket, og i den situation glæder det mig naturligvis, at dem, der spillede i dag, gjorde det ret godt. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.