Salgsligaen: FC-klubberne topper, mens Brøndby og AGF flopper

De fleste Superliga-klubber er afhængig af at kunne sælge spillere for langt større beløb, end når der skal købes ind.

Selv FC København, der er stenrige efter Superligaens målestok, har den seneste håndfuld år været nødt til at sælge langt flere spillere til langt større beløb, end man gjorde i Ståle Solbakkens første tid i klubben.

En undersøgelse af Tipsbladet over samtlige spillersalg i Superligaen i de fire seneste sæsoner viser, at der er voldsom forskel på, hvor stort held klubberne med at få solgt deres spillere.

De tre FC-klubber i København, Nordsjælland og Midtjylland har størst succes, både i rene salgsbeløb og når man sammenligner salgene med klubbernes spillerbudgetter i sæsonerne 2016/17, 2017/18, 2018/19 og 2019/20.

Til gengæld er det gået særdeles trægt for Brøndby IF og AGF, der, selv hvis vi tager hensyn til det i dag større spillerbudget i FC Midtjylland og langt større budget i FC København, har ligget meget langt efter FC-klubberne, hvor FC Nordsjælland er i en liga for sig selv med tårnhøje spillersalg sammenholdt med et spillerbudget på middelklasse-niveau.

At sælge spillere er oftest et kapløb mellem danske klubber og deres udenlandske konkurrenter – billedet af Superligaen som ét stor auktionshus, hvor udenlandske opkøbere kommer og tigger om lov til at købe Superligaens bedste spillere, er som oftest langt fra virkeligheden.

– Det handler meget om det indtryk, de udenlandske klubber har af Superligaen og dens klubber. Der er transfermarkedet meget kompetitivt, og der er stor forskel på, hvordan FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland er positioneret i forhold til spillersalg sammenlignet med resten af Superligaen.

– En spiller som Horsens’ Jeppe Kjær ville jo være 80 millioner kroner værd, hvis han spillede for FC København, mens Claus Steinlein i FC Midtjylland vel havde fået mindst det dobbelte for Christian Nørgaard end de cirka 25 millioner, Brøndby IF fik for ham i 2018.

– En Superliga-klubs ‘track record’ og netværk betyder utrolig meget, når der skal sælges spillere til store beløb, og den evne er et væsentligt konkurrenceparameter, hvis man vil spille i toppen af Superligaen, siger Jesper Jørgensen, der er økonom og partner ved Deloitte, til Tipsbladet.

I det seneste års tid har både AGF da også henholdsvis haft større succes med at sælge spillere (AGF’s Mustapha Bundu-salg denne sommer er ikke regnet med, da det tæller i sæsonen 2020/21). I opgørelsen ligger klubben i bunden ud fra, hvor mange transferkroner Superligaen har fået ind for hver krone brugt i spillerbudget.

I Brøndbys tilfælde har man det seneste år taget hul på at få forynge holdet og lægge kursen markant sammenlignet med perioden fra 2016 til 2019, hvor Carsten V. Jensen ved sin ankomst som sportsdirektør i juli vendte indkøbsstrategien på Brøndbys førstehold på hovedet efter års satsning på køb af løntunge udlændinge, der skulle vinde DM men samtidig var svære at sælge videre med stor profit.

– Det er egentlig meget simpelt. De resultater, vi har leveret på flere af årsregnskaberne, er der simpelthen ikke råd til. Man skal have et kompetitivt hold og en stærk forretning, og vi må jo konstatere, at det ikke helt lykkedes, sagde Carsten V. Jensen til Tipsbladet i begyndelsen af august.

AaB og AC Horsens har ligeledes solgte for relativt store beløb sammenlignet med spillerbudgettet, mens SønderjyskE, Randers og OB ligesom AGF og Brøndby IF har solgt for beskedne beløb sammenlignet med omkostningerne til spillertruppen i de fire seneste sæsoner.

Det er vigtigt at bemærke, at salgene fra sommeren 2020 ikke er indregnet i Tipsbladets undersøgelse, der opregner alle salgene i Superligaen i de fire foregående sæsoner fra 2016/17 til og med 2019/20.

I undersøgelsen har vi holdt os til de 10 klubber, der har ligget i Superligaen i samtlige fire sæsoner.