Video : Tipsbladet
Superliga

Sparv joker med Mourinho-besøg: Ærgerligt jeg lige har forlænget

Jose Mourinho overværede tirsdagens venskabskamp mellem Rumænien og Finland - Tim Sparv melder sig helt klar til at spille for Manchester United.

Rumænien og Finland tørnede sammen tirsdag aften i en venskabskamp i byen Ploiesti, og her så godt 13.000 tilskuere de rumænske værter vinde 2-0. Blandt de fremmødte var især et yderst velkendt ansigt.

Selveste Jose Mourinho var nemlig at finde på tilskuerpladserne på Stadionul Ilie Oana, og det har formentlig været for at besigtige en eller flere spillere og måske finde guld til sit Manchester United-mandskab.

FC Midtjyllands Tim Sparv var med for det finske landshold og bar anførerbindet. Finnen er stor Manchester United-fan.

- Det er uheldigt, jeg lige har forlænget min kontrakt. Jeg ville være interesseret i at skifte til Manchester United. Selvfølgelig ville jeg det - det er min favoritklub. Jeg tror også, at nogle af spillerne på min position kan være på vej væk, så der er plads, siger Tim Sparv med et glimt i øjet til Iltalehti.

FC Midtjylland-profilen, der netop har forlænget sin aftale med de danske mestre med to år, må nok sande, at han aldrig kommer til at spille for Manchester United, men så kan han til gengæld tænke tilbage på, at han har spillet imod De Røde Djævle med FCM. Det var tilbage i februar 2016 i Europa League, hvor ulvene sensationelt vandt 2-1 hjemme på MCH Arena over den engelske storklub. Manchester United tog dog revanche ugen efter og skilte FCM ad med 5-1 på Old Trafford. 

Tim Sparv har tidligere været tilknyttet Southampton FC. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.