Video : Tipsbladet
Superliga

Uafgjort mellem Silkeborg og SønderjyskE: Alvorlig skade stjal billedet

Silkeborg-talentet Nikolaj Sauer blev alvorligt skadet i testkampen mod SønderjyskE torsdag eftermiddag.

Silkeborg IF og SønderjyskE tørnede torsdag sammen i en testkamp af tre gange 45 minutter, så der blev spillet en masse fodbold på Jysk Park denne eftermiddag, men det var ikke spillet på banen, kampen vil blive husket for.

I "tredje halvleg" skete der således et grimt uheld på banen, som gjorde, at Silkeborg-talentet Nikolaj Sauer måtte bæres fra banen. Ifølge opdateringerne fra Midtjyllands Avis skreg den unge SIF-spiller af smerte, og det er svært at forestille sig, at der ikke venter ham en lang pause.

Skadens omfang er dog endnu ukendt. 

Selve opgøret endte 2-2. Mart Lieder og Christian "Greko" Jakobsen scorede målene for SønderjyskE, mens Ronnie Schwartz og Magnus Mattsson fandt vej til netmaskerne for værterne.