Video : Tipsbladet
Superliga

Zorniger afslører i interview: Afviste rollen som sportsdirektør i Brøndby

Alexander Zorniger forklarer nu lidt mere om tiden i Brøndby, hvor han blandt andet blev tilbudt en større rolle, da Troels Bech forlod klubben.

Troels Bech, der nu er på rejse rundt i verden med familien, var vellidt i Brøndby IF, så det var en ganske stor kapacitet, der skulle afløses, da Bech forlidt mere end et år siden valgte at stoppe i klubben. Afløseren blev Ebbe Sand, der siden er blevet afløst af Carsten V. Jensen, men havde Alexander Zorniger haft andre tanker, kunne han stadig have været i Danmark og hos Brøndby.

For så var Ebbe Sand måske aldrig blevet ansat.

I hvert fald fortæller Alexander Zorniger i et stort interview med Transfermarkt, at Jan Bech Andersen ville have ham i en anden rolle i Brøndby. En rolle som sportsdirektør.

Læs også:Superliga-powerranking: FC Midtjylland sluger Superligaen - OB fejler

- I Brøndby blev jeg spurgt, om jeg personligt ville påtage mig stillingen, efter det var klart, at sportsdirektør Troels Bech ville stoppe. Jeg afviste. Jeg tror, min største styrke ligger i arbejdet med holdet og skabe en god spilletil, siger Alexander Zorniger i interviewet.

Tyskeren, der har gået ledig i over et år nu, afviser dog ikke, at han en dag kan påtage sig et job på ledelsesgangen. Lidt som man så med Troels Bech, der var Superligatræner og siden bevægede sig op på ledelsesgangen.

Alexander Zorniger fortæller også, at han har haft tilbud fra Østrig og Schweiz, siden han blev fyret i Brøndby IF. Og der har også været interesse fra Tyskland, hvor Hannover 96 i efteråret var meldt interesseret i Zorniger. Zorniger siger også i interviewet, at der har været interesse fra England og Skotland, og han har tidligere sagt, at han gerne vil til England.

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Han siger i øvrigt også, at han har opsagt aftalen med sin agent for nyligt, da han blev præsenteret for et job i Mellemøsten. Det er dog ikke et sted, Zorniger ønsker at arbejde.

Den 52-årige tysker fortæller også, hvordan han husker tilbage på tiden i Brøndby med stor glæde.

Læs også:Jan Bech Andersen må til lommerne igen i 2020

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 23. spillerunde

Læs også:FC Midtjylland smadrer FC Københavns rekorder