VM

SAS Ligaens VM-kandidater fra fortid og nutid

Tipsbladet.dk tager et tjek på de udlændinge, der huserer eller har huseret i dansk fodbold, og som har chancen for at komme med til sommerens VM-slutrunde. Husker du Siyabonga Nomvethe og Yoshikatsu Kawaguchi? Se med her.

Danny Califf
Klub:
Philadelphia Union
Efteråret: 6 kampe, 1 mål (for FC Midtjylland)
Landskampe: 22 kampe, 1 mål
Landsholdsstatus: Startede inde i USA's kvalifikationskamp til VM mod El Salvador 29. marts 2009.
Chancer for VM: Er ikke udtaget til træner Bob Bradleys træningslejr i Carson City i januar. Skal bruge foråret i sin nye klub Philadelphia Union til at overbevise Bradley om, at han skal med i truppen.
Danske klubber:
2006 - 2008: AaB (95 kampe, 2 mål)
2008 - 2009: FC Midtjylland (34 kampe, 1 mål)

Brad Friedel
Klub:
Aston Villa
Efteråret: 20 kampe, 0 mål
Landskampe: 82 kampe, 0 mål
Landsholdsstatus: Sagde selv stop på landsholdet i 2005, og spillede derfor sidst på landsholdet i en venskabskamp mod Polen i 2004.
Chancer for VM: Skader hos de normale keepere Tim Howard og Brad Guzan kan måske bringe Friedel tilbage i spil til landsholdet, men umiddelbart er han ikke kandidat.
Danske klubber:
1994: Brøndby IF (10 kampe, 0 mål)

Benny Feilhaber
Klub:
AGF
Efteråret: 18 kampe, 1 mål
Landskampe: 30 kampe, 2 mål
Landsholdsstatus: Var med mod Costa Rica 15. november 2009, da USA hjemme spillede 2-2.
Chancer for VM: Er et af Bob Bradleys sikre kort til midtbanen. Skader eller alvorlig formsvigt kan sætte en stopper for Feilhabers VM.
Danske klubber:
2008 - : AGF (28 kampe, 1 mål)

Jeremiah White
Klub:
Uden klub
Efteråret: 14 kampe, 0 mål (for AGF)
Landskampe: 1 kamp, 0 mål
Landsholdsstatus: Spillede sin enlige landskamp i 2008, hvor han kom på banen til de sidste ti minutter af en træningskamp mod Sverige.
Chancer for VM: Ligner ikke nogen egentlig kandidat til truppen. Skal ud og finde en ny klub, hvor han virkelig skal vise noget af det spil, der har gjort ham så populær blandt AGF's fans.
Danske klubber:
2006 - 2009: AGF (87 kampe, 7 mål)

Heath Pearce
Klub:
FC Dallas
Efteråret: 6 kampe, 0 mål
Landskampe: 28 kampe, 0 mål
Landsholdsstatus: Blev skiftet ud af 2-2 kvalkampen mod El Salvador 29. marts 2009
Chancer for VM: Er udtaget til træningslejren i Carson City i januar, og skal her overbevise om sine kvaliteter på pladsen som venstre back.
Danske klubber:
2005 - 2007: FC Nordsjælland (75 kampe, 2 mål)

Chris Rolfe
Klub:
AaB
Efteråret: 19 kampe, 4 mål (for Chicago Fire)
Landskampe: 10 kampe, 0 mål
Landsholdsstatus: Spillede træningskamp for USA, da de vandt 3-2 over Sverige i januar.
Chancer for VM: Ifølge en måling var han den næstbedste højre kant i MLS i den netop overståede sæson. Hans chancer afhænger af, om han hurtigt kan tilpasse sig spillet i Danmark.
Danske klubber:
2009 - : AaB

Marcus Tracy
Klub:
AaB
Efteråret: 12 kampe, 1 mål
Landskampe: 0
Landsholdsstatus: Er udtaget til januars træningslejr.
Chancer for VM: Med en god præstation på træningslejren kan Tracy måske få Bradleys opmærksomhed, men VM kommer for tidligt for angriberen, der endnu ikke har vænnet sig til fodbold på topplan.
Danske klubber:
2009 - : AaB (21 kampe, 2 mål)