Flèche Wallonne - Alejandro Valverde i top 3 - odds 1.75 hos Danske Spil
Årets anden Ardenner-klassiker, Flèche Wallonne, køres onsdag med finale på den frygtede Mur de Huy, der stiger med næsten 10 % i snit. I modsætning til Amstel Gold Race er der denne gang mål på toppen af bakken. Det betyder, at det kun er de absolut bedste puncheurs i feltet, der har en chance for at vinde. Der er således ikke noget fladt stykke at komme tilbage på.
Alejandro Valverde har været i forrygende form i denne sæson. Vi valgte ham til at slutte i top 3 i Amstel Gold Race i søndags, og det havde han ingen problemer med at gøre. Finalen i Flèche Wallonne passer Valverde endnu bedre, og derfor tror vi nu igen på, at den stærke spanier slutter på podiet.
Få i feltet har samme antrit som Valverde på de stejle stigningsprocenter. Det er nok kun landsmanden Joaquim Rodriguez, der evt. er bedre i øjeblikket.
Sidste år distancerede Alejandro Valverde alle sine konkurrenter med en perfekt timet ryk med ca. 150 meter til mål. Ingen kunne følge Movistar-kaptajnen, der let tog sin anden sejr i Flèche Wallonne. Der er ikke noget at sige til, at Valverde er favorit til at vinde igen i år. Skulle sejren glippe, bør han dog ikke få problemer ved at slutte i top 3.
Dagens spilforslag er leveret i samarbejde med bettingexpert.dk, hvor du kan læse meget mere om odds på dagens løb i Ardennerne.