Spilforslag til FA Cup-finalen
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til FA Cup-finalen

Begge hold kommer på måltavlen i lørdagens FA Cup-finale mellem Arsenal og Chelsea.

Lørdag kl. 18.30
Arsenal – Chelsea
Begge hold scorer
1,73 @ Unibet

Arsenal har muligheden for at drysse sukker på en ellers skuffende sæson, hvor holdet sluttede uden for top 4 for første gang siden 1996. Med til historien hører, at årets høst på 75 point faktisk er højere end i 9 af de foregående 19 sæsoner, så der er altså ikke tale om en historisk krise hos Arsenal, selv om både fans og medier i perioder har  lydt som om, det var tilfældet.

Chelsea kan omvendt gå ind til finalen med en vis ro i maven, da Antonio Contes tropper allerede sikrede sig mesterskabet i 36. spillerunde, hvorefter de sidst to hjemmekampe blev brugt på at køre Watford og Sunderland over med henholdsvis 4-3 og 5-1 på hjemmebane.

Arsenals vej til FA Cup-finalen var forholdsvis let, ind til holdet i semifinalen slog Manchester City ud, mens Chelsea slog både Tottenham og Manchester United ud på vejen til Wembley.

Mand for mand er Chelsea utvivlsomt det stærkeste mandskab af de to. Samtidig må moralen hos de blå være højere end hos Arsenal, som altså ikke formåede at indkassere den håbede fjerdeplads i ligaen trods en slutspurt på lutter sejre i sæsonens sidste fem kampe.

Læg dertil at Arsenal har store problemer i defensiven, hvor Laurent Koscielny er ude med karantæne, mens Gabriel har pådraget sig en knæskade, og der er tvivl om Shkodran Mustafi.

Det er alle indikatorer, som taler imod Arsenal, men er det ikke også som om, at det er i den slags situationer, Arsène Wenger formår at motivere sit hold til at præstere det yderste? Franskmanden har allerede vundet FA Cuppen seks gange i sin karriere som Arsenal-manager, og han kommer ikke til at sende et hold på banen, der lægger sig ned på forhånd.

Arsenal har blot fire gange forladt en Premier League-kamp uden at score i denne sæson, mens det samme er sket tre gange for Chelsea. De to hold har hver scoret 13 mål i maj, som har budt på fem kampe til Arsenal og fire til Chelsea, så de offensive linjer fungerer hos begge hold.

Chelsea er favoritter, men Arsenal kommer som sagt ikke til at give op uden kamp i det, der kan være Wengers sidste optræden på bænken for holdet. I håbet om en underholdende finale lyder anbefalingen på, at begge hold scorer til odds 1,73.