Six days on the road - William Kvists dagbog

Efter kampen får jeg en snak med Chris Sørensen, som jeg har været på et par ligalandsholdsture med. Han er en enormt behagelig fyr, og vi har den her ting med, at vi lader skægget gro, før vi skal spille mod hinanden. Men den vinder han også.
Busturen hjem er stille. Når vi har vundet, hører vi høj musik og spiller kort, men denne gang sidder vi mere hver især og fordøjer kampen og resultatet. Det tror jeg er meget naturligt. Vi er i København klokken 1.30, men det er stadig svært at sove, så jeg vender og drejer mig, indtil jeg endelig falder i søvn.

TORSDAG
Færdigt arbejde og foredrag
Det er aldrig lige så sjovt at komme til træning, når vi har tabt, men det er en vigtig dag, selv om vi kun løsner op. Før træning afrunder vi kampen. Nogle gange ser vi DVD, men denne gang er det bare Ståle, der snakker.

Vi er stadig ærgerlige over resultatet, men det er godt at mødes, for vi får hurtigt på plads, at der er en kamp på søndag, og det er den, det handler om nu. Det handler om restitution og at drikke og spise rigtigt. Vi har ikke helt gode nok i Odense, men det kan vi ikke gøre noget ved nu. Og generelt set er vi også rigtig gode til at lægge et dårligt resultat bag os og kigge fremad.
Jeg kan da godt mærke, at mit eget humør er påvirket af nederlaget, men det nytter bare ikke. Vi spiller to kampe om ugen og så kan man simpelt hen ikke bruge tre dage på at gå og ærgre sig over et resultat. Man skal videre. Kampen skal sluttes. Færdigt arbejde. Det var det. Videre.

Der er heller ikke så meget presse på anlægget efter træning, de er nok taget til Odense. Sådan er de mekanismer jo, men det er også fint nok.

Om eftermiddagen tager jeg ned på Landbohøjskolen med min onkel for at høre et foredrag af Christian Friis Bach, der var med i Anders Foghs Afrika-kommission, og som jeg tidligere har hørt i debat med Bjørn Lomborg. Det har selvfølgelig også relation til vores FC Savanna-projekt, hvor vi er en gruppe SAS Liga-spillere, der har indledt en kampagne til hjælp for Afrika, og det er et meget interessant foredrag om problemerne i Afrika, og hvordan man kan komme noget ad vejen ved at udvikle landbruget.
Om aftenen hjælper jeg min kæreste med at kopiere en masse ting, for hun skal aflevere sit bachelor-projekt.

FREDAG
Fridag med uhyggelig formpleje
Vi har fri fra træning, men jeg løber en tur. Det gør jeg altid, for så fungerer min krop bedst. Jeg løber en tur rundt om søerne stille og roligt, og selv om jeg da bliver genkendt undervejs, så er der ingen, der vil løbe om kap. Men jeg er også i uhyggelig form lige nu.

Brøndby-kampen er allerede begyndt at rumstere lidt, men jeg prøver at holde det nede. Jeg ved godt, at det er en speciel kamp, men jeg prøver at gå til den som alle andre. Det duer ikke at tænke på det hele tiden, men alligevel overvejer jeg, hvor jeg måske skal spille henne og hvordan opgaven skal løses. Ståle har ikke sagt noget endnu, men vi må se.