Six days on the road - William Kvists dagbog

Om eftermiddagen har jeg et møde om FC Savanna og om aftenen spiser min kæreste og jeg på restaurant for at fejre, at hun har afleveret sin opgave.

LØRDAG
Guldbryllup før guldbrag
Vi træner tidligt i Parken for lukkede døre bortset fra det første kvarter med pressen. Det er altid en fornøjelse at træne i Parken, men specielt lige for tiden hvor banen er enormt god. Der er fred og ro til at få de sidste ting på plads. Vi hygger os på banen, hvor vi ved, at der kommer fuld pres på i morgen, og det føles godt, for det giver den der hjemmebanefornemmelse. Du kender banen, du kender rammerne og man er tryg ved at spille der.

Som altid dagen før en kamp bliver det en meget rolig træning. Det gælder om at gemme kræfterne, når man er midt i en periode, hvor kampene falder så tæt, men til gengæld kan jeg mærke den store koncentration hos alle. For en meget vigtig kamp venter.

Bagefter får vi holdet, og jeg er med fra start på højre midt. Det er jeg meget glad for, for det er en kamp, der betyder meget for mig. Det er Brøndby, det er i Parken og det er stort.

Min kæreste kommer og henter mig direkte efter træning. Vi har lånt min svigerfars bil, for vi skal til min mormor og morfars guldbryllup i Jylland. Det betyder meget for mig, og selv om kampen mod Brøndby er meget vigtig, vurderer jeg, at jeg kan lade lige så fint op til Ole og Karin Kvists guldbryllup.

Det handler mest om det fysiske, så ryggen ikke bliver stiv på vejen derover og hjem igen, men jeg har god plads på bagsædet og drikker masser af vand på vejen.

Efter godt tre timers kørsel er vi fremme ved Bechs Hotel i Tarm til en typisk jysk fest med 135 gæster. Vi kommer selvfølgelig lidt sent og kører også tidligt, men det er godt at komme derover og min lillebror og jeg holder en tale for min mormor og morfar. Det føles rigtig godt, og jeg er glad for at vi er taget afsted, i stedet for at jeg ville sidde i København og savne dem og blive træt i hovedet af at tænke på kampen.

Folk taler egentlig ikke så meget fodbold. Der er selvfølgelig mange, der kommer over og siger god kamp, men der er lige så mange, der gerne vil høre om vores FC Savanna-projekt, så det snakker vi en del om, og det er dejligt, at folk kan lide vores projekt.

Vi er tilbage på Frederiksberg klokken 23.15, og jeg har ikke svært ved at falde i søvn.

SØNDAG
Avocadoer, avislæsning og angrebsspil
Jeg sover længe, men vågner med en rigtig positiv spændthed i kroppen, en forventningsfuldhed. Før jeg står op, føler jeg mig mentalt gennem kroppen for at mærke, om jeg er klar, og det er jeg. Efter morgenmaden og lidt tid på computeren går jeg som altid før en hjemmekamp en lille tur i kvarteret, mens jeg også som sædvanligt får en god kamp-sms fra min far.