Six days on the road - William Kvists dagbog

Lige før halvtid kommer vi på 2-0, da Pospech og jeg spiller et-to, og han sender et perfekt indlæg ind til Ailton. Det er noget af det, jeg er god til på højrekanten, samspillet med backen, og selv om Ailtons hovedstød er meget flot, ligger Pospechs indlæg perfekt, og det er også værd at fejre. Så selv om alle løber over til målscoreren, så giver jeg først Pospech et knus.

I pausen snakker vi faktisk kun om forbedringer. Ståle snakker ikke om alt det gode, der er sket i 1. halvleg, og det er ret fornuftigt. Han får os ned, så vi ikke løber ud og tror, at vi kan det hele. For det er ikke slut endnu.

Brøndby starter godt efter pausen, men vi har stadig overskud og vores defensiv fungerer. Jeg er selv glad for, at jeg får kastet mig ned og blokeret et par skud, for det var noget af det, vi har snakket om på forhånd, at Brøndby gerne vil skyde fra distancen, og det gælder om at få skærmet af for det.

Efter en time får jeg selv en stor chance, da Ailton spiller mig fri, men jeg rammer bolden helt forkert. Jeg ved ikke, hvad der sker. Jeg tror måske, at jeg kigger for meget på Stephan Andersen og for lidt på bolden, men godt er det ikke, og jeg lover mig selv, at den stadig vil koste 1000 kroner til FC Savanna. For jeg burde have scoret.

Heldigvis bliver det 3-0 kort efter, og så er kampen forbi. De sidste 20 minutter styrer vi totalt. Brøndby har ikke overskud til at jage bolden længere, for vi har vundet den fysiske kamp og kørt dem ned. Så der er også tid til at løbe og glæde sig over spillet og kulissen, mens jeg selv er meget tilfreds med, at jeg har fået vist noget i offensiven.

Det er en del af planen for foråret, for min kontrol og mine defensive dyder har fået mig på holdet, men nu er det tid at udvikle andre ting. Der skal mere frihed og risici ind i spillet, og jeg arbejder med, at det også er godt at prøve, selv om alting måske ikke lykkes. Men det er det tæt på at gøre den dag. Jeg mangler bare prikken over i’et i form af en assist eller et mål. For jeg vil gerne score mere.

Det er svært at beskrive stemningen i omklædningsrummet bagefter, men den er selvfølgelig helt fantastisk. Vi griner og laver sjov, men der er ingen øl. Der er kakao og proteindrik, for vi har en vigtig kamp på torsdag mod AaB. Det er også det, Ståle fokuserer på. Han siger ikke så meget om sejren. Han snakker mere om restitution, men der er heller ikke ret mange dage at arbejde med.

Nede i omklædningsrummet hilser jeg på Michael Gravgaard, der er kommet forbi, og det er meget sjovt, for han er den eneste, der stadig bruger mit gamle kælenavn ”Kumme.” Bagefter er der som altid middag i loungen, og der er godt fyldt. Jeg ser blandt andet Mads Laudrup, mens mange har taget familien med.

Jeg er nu ikke særlig sulten. Jeg er fyldt af proteinbarer og drik, så min kæreste og jeg tager hurtigt en taxa hjem. Vi ser en film på TV 2, men jeg følger ikke så meget med, for der er så mange billeder i hovedet, og det er svært at falde ned, mens venner ringer og sms’er. For det har jo været noget helt specielt. Det har været en skelsættende kamp, en af dem man vil huske om mange år, når man er stoppet, på linie med 2-0 i Ajax og 3-1 hjemme over Celtic. Så det er bare med at nyde det.
Vi bestiller også indisk mad, før vi lukker dagen med favoritten Frasier.

Og jeg sover rigtig godt, i hvert fald bedre end jeg plejer efter en kamp.

MANDAG
Næste kamp venter
Træning klokken 11 med sol og masser af journalister. Men selv om vi har vundet er scenariet det samme som efter OB-kampen. Kampen skal afsluttes, og det er tid at kigge frem mod den næste opgave. Denne gang er der dog meget at tage med, for selvfølgelig skal man glæde sig over en så vigtig sejr, og det gør jeg også. Det positive bliver hængende og kommer med ind i denne uge.

Jeg er egentlig ikke så øm i benene, jeg har det altid værst på andendagen, men jeg er ikke bekymret. Jeg er i topform, og jeg er klar til pokalfinalen, som jeg virkelig gerne vil spille. Jeg fik de sidste 10 minutter på banen, da vi tabte til OB for et par år siden, så det er en oplevelse, jeg mangler.

Men den begynder vi for alvor at fokusere på i morgen. I dag lukker vi Brøndby-kampen og glæder os.