Er fyringen af Frederiksen mere end bare panik, Esbjerg?

Han har haft sit at slås med i den vestjyske klub, Niels Frederiksen. Da Frederiksen overtog Esbjerg, var det efter en sand jubelssæson i den vestjyske klub, der netop havde vundet pokalturneringen og opnået en fjerdeplads i Superligaen, så man skulle tro, at vejen var banet for mere succes for klubben med Frederiksen ved roret. 

 

Succes kom der, men det var mere på trods end på grund af fortidens meritter i klubben. Niels Frederiksen har således gennem hele sin tid i Esbjerg skulle arbejde under vanskelige forhold, fordi spillertruppen, han skulle overtage, er blevet spredt fra alle vinde.

 

Vi kan starte med at se på startopstillingen fra pokalfinalen mod Randers i maj 2013: Hradecky – P. Ankersen, K. Hansen, Dropo-Ampem, J. Knudsen – J. Ankersen, M. Lekven, Andreasen, Smarason – Toutouh , Braithwaite. 

 

Det er ganske enkelt et kanonhold, men de fleste af de spillere, har Niels Frederiksen ikke fået lov at arbejde særligt meget med. Kun to af de ovennævnte er i klubben endnu, for Esbjerg har været dygtige til at sælge spillere i løbet af de seneste par år. Det er i øvrigt også Niels Frederiksens fortjeneste. 

 

Den første sæson i den vestjyske klub var således en stor succes for den fynske træner. Europa-kampagnen med meriterende sejre over bl.a. St. Etienne, Standard Liege og Elfsborg samt storkampe mod Red Bull Salzburg og Fiorentina var et flot udstillingsvindue for klub og spillere. På baggrund af disse præstioner samt den generelle udvikling under Frederiksens vinger blev folk som tvillingerne Ankersen, Kian Hansen og Jonas Knudsen solgt i løbet Frederiksens tid i klubben. Hertil kommer en mand som Kina-millionæren Eddi Gomes, der også skylder Frederiksen en tak for udvikling, tillid og tro. Det er der i øvrigt mange i Esbjerg, der gør. 

 

Den europæiske kampagne samt femteplads i 2013/14-sæsonen var fremragende – og succesen kom endda på trods af bøvl med Mohamed Fellah, som klubbens organisation glemte at registrere til kampene samt en drilsk skade til Frederik Rønnow, der tvang klubben til en ændring i målmandsdepartementet. 

 

En fyreseddel til Niels Frederiksen er en ringe tak. For hvor klubben har været dygtig til at sælge spillere, har den ikke været dygtig til at finde afløsere. Alt for mange fejlskud er kommet til klubben – det har Frederiksen naturligvis også et ansvar for – og man har ikke formået at udnytte den stærke position, klubben stod i, da Frederiksen kom til. Fordi man ikke har brugt sine penge ordentligt – og fordi man har solgt ud i for hastigt et tempo. Når man sælger så mange kvalitetsspillere fra et stærkt hold på så kort tid, er der stor risiko for at det går galt. 

 

Svingdøren i Esbjerg har snurret i for hastigt tempo, og det skal Niels Frederiksen så betale for. Man kan naturligvis finde argumenter for en fyring; særligt de dårlige resultater trækker ned, og søndagens 0-4-nederlag på hjemmebane til lokalrivalerne fra SønderjyskE var beskæmmende. Så fyringen kan forsvares, men det betyder ikke, at det er det rigtige at gøre. 

 

Det skriger også på manglende tålmodighed at fyre træneren efter bare fire kampe inde i sæsonen. Det er kun otte måneder siden, parterne forlængede kontrakten. Hvis klubben har fortrudt det, kunne den have revet aftalen i stykker i sommerpausen og dermed starte forfra, men man valgte at holde fast – hvorfor så ikke stå ved det og give manden tid? Hvorfor skifte træner? Hvorfor gøre det nu? Og hvem skal afløse ham? Er denne fyring mere end bare en panikhandling? Hvad ligger bag?

 

De spørgsmål får vi i øvrigt næppe svar på, da Esbjerg af mærkværdige årsager 'ikke har flere kommentarer' til dagens store samtaleemne i fodbold-Danmark, hvor vi må vente på svar på det allervigtigste af dem: 

 

Får klubben flere point og bliver livet lettere for Esbjerg fB med fyringen af Niels Frederiksen?

 

Jeg tvivler.