Liverpools år i mørket bør skræmme Manchester United

I årene efter Champions League-triumfen i Moskva i 2008 forsøgte Alex Ferguson at sammensætte en trup, der skulle give hans afløser en så smertefri begyndelse som muligt.

 

United nåede Champions League-finalen i 2009 i Cristiano Ronaldos sidste sæson og igen i 2011, og i 2012 hev Ferguson Paul Scholes tilbage fra pensionen og vandt et usandsynligt mesterskab på de allersidste dampe i 2012/2013, hvorefter Fergusons valg David Moyes overtog jobbet.

 

Men forsøget på at efterlade Moyes en fremragende trup slog fejl, fordi Ferguson og ledelsen ikke ville betale for eller evnede at spotte og tiltrække ægte verdensklasse-spillere over David De Gea.

 

”Der er ikke værdi i markedet,” var et mantra, Ferguson i forskellige afskygninger benyttede hyppigt, og det er noget af forklaringen på, at Manchester United i dag har en trup købt ind for fem milliarder kroner, hvor størstedelen af spillerne er middelmådige.

 

Uanset resultatet af lørdagens FA Cup-finale mod Crystal Palace tjener verdens økonomisk største klub som eksempel på, at penge ikke er nok til at skabe succes på banen, når den sportslige knowhow, i dette tilfælde altdominerende Alex Ferguson, forsvinder.

 

Men kontinuitet er kun brugbar, hvis den grundlæggende er god, og derfor må United-fans håbe, at der igen bliver skiftet ud, og at der linet en verdensklasse-manager op til at tage over umiddelbart efter kampen på Wembley.

 

Med en dynamisk og dygtig træner i Liverpool, Tottenhams opblomstring og Pep Guardiola og Antonio Conte som nye bosser i City og Chelsea foruden Mr. Champions League-gruppespil Arsené Wenger (2016/2017 bliver det 19. i træk) er det altså ikke nogen naturlov, at Manchester United vender tilbage til Champions League om 16 måneder.

 

Forud for sæsonens succes i Europa havde Liverpool kun kvalificeret sig til Champions League i en af de syv seneste sæsoner, og selvom Manchester United i modsætning til ærkerivalen ikke kommer til at mangle pengene, vil det blive stadigt sværere at tiltrække lige netop de klassespillere, man ikke har været i stand til at hente på transfermarkedet i efterhånden adskillige år.

 

Manchester United kan ikke forvente nær så svage konkurrenter i toppen i næste sæson, og der venter nogle deciderede skæbnemåneder på transfermarkedet og i bestyrelseslokalet uden plads til fejl.