Er dét fair play?

Efter tre dage med tavshed, tog formanden for DBU's Disciplinærudvalg, Johnny Rune, omsider bladet fra munden onsdag og kommenterede på Alexander Farnerud klare slag imod Issey Nakajima-Farran i søndagens SAS Liga-kamp mellem Brøndby og FC Nordsjælland.

Ikke nok med, at behandlingstiden er lang, så ved man kun yderst sjældent, hvilke sager udvalget overhovedet kigger på.

Desværre var svaret ikke overraskende, at udvalget intet kan stille op.

"Når dommeren først skønner forseelsen, så tillader FIFA's regler os ikke at forfølge sagen - hvor surt det end kan være for os," lyder begrundelse fra Rune over for Onside, og dermed har DBU endnu en gang præsteret at bruge verdensfodboldforbundet som en paraply imod at indtræde i de kontroversielle sager.

Tidligere på måneden kom det frem, at DBU intet ønsker at foretage sig i sagen omkring spionagen af de danske landsholdskvinder under VM i Kina sidste år. Endnu en gang med henvisning til, at FIFA ikke mente, der var noget at komme efter!

Begge sager har det til fælles, at selv en blind mand med dårlige ører vil være i stand til at konstatere, at der er begået en ulovlig handling i situationen: det er ikke tilladt at slå en modspiller på fodboldbanen og det er ikke tilladt at optage med skjult kamera i modstanderholdets omklædningsrum.

Alligevel vælger man fra DBU's side at acceptere bestemmelser, der er himmelråbende forkerte, med henvisning til FIFA's humørsyge udmeldinger.

Lidt mere ansvar ville være klædeligt - også fra dommer Anders Hermansens side, da det vil være ganske interessant at høre hans udlægning af, hvordan et soleklart slag mod en spiller kan tolkes som en lovlig handling.

Fair play er mere end gule vimpler to gange om året. Også åbenhed fra Disciplinærudvalgets side bør vel høre under betegnelsen.