2004-strejke

Skuespil, strejke og skruebrækkere Bølgerne gik højt i 2004, da Divisionsforeningen og Spillerforeningen endte i en hård konflikt. Uenigheden gik blandt andet på FIFA's nye regel om, at klubber har ret til kompensation, hvis man har trænet en ung spiller gennem flere år, og han så skifter transferfrit til en større klub. Spillerforeningen mente, at de nye regler begrænsede deres karrieremuligheder, og allerede i sommerferien truede man med strejke. Direktøren for Divisionsforeningen Claus Rode kaldte det et skuespil fra Spillerforeningens side, men spillerne stod fast og fik blandt andet LO med ind i konflikten.Balladen endte i en hårdkunde, der medførte, at spillerne strejkede og at DBU måtte aflyse en runde i Danmarksturneringen, der omfattede alle rækker fra Superligaen til Kvalifikationsrækken. I stedet gennemførte fanklubberne rundt om i Danmark runden for sjov, og de danske fodboldspillere fik en del kritik for deres strejke, fordi man opfattede dem som forkælede fodboldspillere uden klubfølelse.Alt imens var der farcelignende tilstande i diverse fodboldklubber, fordi de danske klubber stod foran vigtige UEFA Cup-kampe, men ikke kunne bruge deres danske kontraktspillere. Det betød, at AaB blandt andet overvejede comeback til legenderne Søren Thorst og Torben Boye, mens pressen spekulerede i, om Brøndby kunne stille med sit slagkraftige Old Boys-hold med blandt andre Kim Vilfort på holdet.To dage før de vigtige UEFA Cup-kampe valgte Brøndbys Per Nielsen og Dan Anton Johansen dog at trække i træningstøjet og dermed gå imod kollegernes strejke. Det medførte overskrifter med ordene "skruebrækkere", men Nielsen og Johansen var klubfolk og bekendte kulør. Der gik dog ikke mere end et døgn, før der endelig kom en løsning på konflikten mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen. Man fandt frem til en fælles overenskomst, og dermed kunne de danske klubber stille i stærkeste opstilling i de europæiske turneringer efter en strejkeperiode på 12 dage. (mdv)