Tidligere Liverpool-spanier til Udinese
Illustration
Serie A

Tidligere Liverpool-spanier til Udinese

Klubløse Albert Riera skifter til italienske Udinese.

Spanske Albert Riera, der har en fortid i både Manchester City og Liverpool, har været uden klub, siden kontrakten med tyrkiske Galatasaray udløb i januar. Nu skal 31-årige Riera ikke længere være på udkig efter en ny arbejdsgiver, da han er blevet enig med Serie A-mandskabet Udinese.

Riera må vente lidt endnu med at komme i aktion, da aftalen først træder i kraft til sommer, skriver Udinese på sin hjemmeside. Historien melder dog ikke noget om, hvor lang kontrakten er.

Albert Riera har optrådt 16 gange for det spanske landshold, men har ikke spillet siden 2009 for sit hjemland.