Lasse Nielsen imponerer i OB
Illustration
Superliga

Lasse Nielsen imponerer i OB

OB-træner Troels Bech har fået et godt indtryk af sin nye forsvarsspiller Lasse Nielsen.

Tidligere på sommeren hentede OB den 27-årige midtstopper Lasse Nielsen til klubben for at konkurrere med Kasper Larsen og Daniel Høegh i midterforsvaret hos fynboerne. Indtil videre er det blevet til godt med spilletid i sommerens to første træningskampe, og cheftræner Troels Bech er da også godt tilfreds med det, han har set i kamp og til træning indtil nu. 

- Vi har fået et fantastisk godt førstehåndsindtryk af Lasse. I øvrigt lidt som vi havde forventet, da vi skrev med ham. Han leverer en meget helhjeretet indsats både til træning og i kamp. Han er i stand til at tage ansvar og leve op til det. I den her kamp var det jo næsten ligesom at høre ham sidste år, da han spillede i rødt. Så han har fra starten af gjort alt, hvad vi havde håbet på, siger Troels Bech til Sjællandske

Lasse Nielsen kom til klubben fra FC Vestsjælland med erfaring fra kun én Superliga-sæson, men alligevel er han hentet til Fyn for at bidrage med erfaring efter Anders Møller Christensens afsked med klubben.

- Han er begunstiget af at have en del erfaring. Ikke så meget superligaerfaring som de to noget yngre spillere, men han har en del erfaring i det hele taget. Og så har han de der lederegenskaber. Det har været en tungtvejende årsag til at hente Lasse. Vi har sagt farvel til Anders Møller Christensen, som havde otte års ancinitet, en masse landskampe og Europa Cup-kampe og indlysende lederegenskaber. Det betyder, at vi ikke havde andre i truppen, der var så øvet i den del af spillet, og så er det dejligt at vi har formået at hente det udefra, siger Troels Bech. 

OB indleder Superliga-sæsonen på hjemmebane den 20. juli, hvor Hobro er modstanderen.