Optakt: Hobro IK - Brøndby IF
Illustration
Superliga

Optakt: Hobro IK - Brøndby IF

Selvom Hobro har fordel af at spille på den intime hjemmebane, og selvom Brøndby kommer til kampen med en europæisk kamp i bagagen, må gæsterne fra klare favoritter i søndagskampen i Superligaen.

Kampfakta:
Spillested: DS Arena, Hobro
Dommer: Jakob Kehlet
Kampstart: Søndag klokken 19.00 
På tv: TV 3+
Twitter: #hobbif

Holdnyt:
Hobro IK: Hobro har fået en fornuftig start på sæsonen med en sejr i Odense og et knebent nederlag til Randers. Nu venter en alvorlig manddomsprøve for nordjyderne, når Brøndby kommer på besøg med en stor fanskare i ryggen. Det er et stykke Danmarkshistorie, der skal skrives i Hobro, når der for første gang skal spilles Superliga-fodbold på det lille stadion ved Amerikavej. Klubben ruller mobiltribunerne frem til lejligheden, og så gælder det om for holdet at holde stand mod en af Danmarks mest vindene klubber. 

Brøndby IF: Inden torsdagens Club Brugge-kamp, er det svært at kloge sig på Brøndbys forfatning og holdopstilling mod Hobro. Man kan dog godt forestille sig, at man vil se en lignende opstilling som den, Thomas Frank praktiserede mod Silkeborg, hvor Martin Ørnskov var i midterforsvaret på grund af forventningen om massiv boldbesiddelse. Det kan blive et tema igen mod Hobro, hvor det endnu er uvist, om Johan Elmander er tilbage fra sine personlige og alvorlige gøremål i Sverige. 

Karantæne:
Hobro IK: Ingen
Brøndby IF: Ingen

Superliga-form:
Hobro IK:
Brøndby IF: 

Bud på startopstillinger:
Hobro IK(4-4-1-1): Rask - Bøge, Justesen, Egholm, Tjørnelund - Christensen, Damorg, Thomsen, Bersang - Hvilsom - Berggreen 

Brøndby IF (4-3-3): Hradecky - Holst, Semb Berge, Ørnskov, Durmisi - Kahlenberg, Nørgaard, Nunez - Hasani, Makienok, Rashani 

Vidste du at...:
I sidste sæson var Hobro IK det bedste hjemmehold i 1. division (NordicBet Ligaen). Nordjyderne hentede 37 point på eget græs og vandt 12 ud af 16 hjemmekampe i løbet af sæsonen. Brøndby var til gengæld Superligaens tredjebedste udehold i sidste sæson. 

Dom:
Selvom Hobro har fordel af at spille på den intime hjemmebane ved skovkanten tæt på byens gymnasium, og selvom Brøndby kommer til kampen med en europæisk kamp i bagagen, må gæsterne fra hovedstadsområdet være klare favoritter. Brøndby-træner Thomas Frank råder over et klart stærkere hold end Jonas Dal på Hobro-kampen, og det må vise sig på resultattavlen. Vi byder på en 3-1-sejr til Brøndby.

Spil på 1-3 som kampens resultat til odds 15,00 hos Danske Spil - klik her 

Følg kampen i tipsbladet.dk's LIVE-center.