AaB opmærksomme på fynsk offensiv
Illustration
Superliga

AaB opmærksomme på fynsk offensiv

AaB-træner, Kent Nielsen lader sig ikke narre af OB's skuffende sæsonstart, og forventer en livlig kamp i Odense lørdag aften.

Efter nederlag til Hobro og FC Vestsjælland har krisesnakken meldt sig i OB, der i morgen jagter oprejsning, når AaB kommer på besøg.

Nordjyderne går ind til kampen som favoritter, men træner, Kent Nielsen minder om, at OB, skidt sæsonstart eller ej, er i besiddelse af en ganske potent offensiv.

- Der venter os et OB-hold som ikke har fået den ønskede start, men som i spillertruppen indeholder kvaliteter som vi bestemt har respekt for. Det gælder ikke mindst deres offensiv, som på de bedste dage er en stor mundfuld for ethvert hold, og det forbereder vi os godt på, siger han til klubbens hjemmeside, og tilføjer:

- Begge hold ønsker at spille med bolden og har meget bevægelige spillere som udfordrer modstanderens organisation, så derfor forventer vi også et livligt opgør lørdag eftermiddag.

Til kampen må AaB se bort fra Jakob Ahlmann, Rasmus Jönsson, Gilli Sørensen, Søren Frederiksen, Henrik Dalsgaard og Kasper Risgård, der alle er skadede.