Kasper Hjulmand hylder afdød FCN-investor
Illustration
Superliga

Kasper Hjulmand hylder afdød FCN-investor

Den danske træner Kasper Hjulmand mindedes på et tysk pressemøde den afdøede FC Nordsjælland-klubmand Michael Henriksen.

Kasper Hjulmand kunne lørdag glæde sig over en stor triumf, da han med sin klub Mainz vandt 2-0 over Borussia Dortmund, men midt i glæden gav træneren sig også tid til eftertænksomhed. 

På et pressemøde i Tyskland har Kasper Hjulmand således sendt tanker i retning af Danmark, hvor rigmanden Michael Henriksen for et par uger siden døde. Michael Henriksen var en stor investor i Hjulmands tidligere klub FC Nordsjælland, og den danske klub bar søndag sørgebind i kampen mod FC Midtjylland

Kasper Hjulmand mindes Henriksen og sender sine tanker til familien. 

- Hans mindehøjtidelighed var i dag, og jeg ville gerne have været der, men det var ikke muligt. Jeg tænker, at jeg nu kan sende den største respekt til ham. Mine tanker går til hans fantastiske familie, der i sandhed har mistet en stor mand, siger Kasper Hjulmand ifølge Allgemeine Zeitung.

- Uden Henriksen havde FC Nordsjælland ikke udviklet sig sådan - og det havde jeg måske heller ikke, siger han. 

Michael Henriksen har i flere omgange skudt penge i FC Nordsjælland-projektet, men døde i forbindelse med flyulykke for et par uger siden.