Rodgers afviser at leje Balotelli ud
Illustration
Premier League

Rodgers afviser at leje Balotelli ud

Mario Balotelli vil ikke blive lejet ud, når transfervinduet åbner i januar.

Mario Balotelli har langt fra været en succes i Liverpool, efter han i sommer skiftede til Merseyside-klubben fra AC Milan. Tidligere fremsatte den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport et rygte om, at Balotelli kunne blive lejet ud, når transfervinduet åbner til januar, men det afviser Liverpool-manager Brenden Rodgers.

- Vi har ikke engang tænkt på at leje Balotelli ud. Vi har mange kampe i mange tunerninger i denne sæson, så i øjeblikket er det vigtigt for mig at holde truppen samlet, udtaler Rodgers ifølge The Irish Independent.

Den dårlige efterårssæson har dog ikke haft indflydelse på målsætning i Liverpool, der sidste sæson endte på andenpladsen i Premier League. 

- Vores målsætning er stadig den samme som i starten af sæsonen. Vi vil slutte i top fire. Vi er nu syv point derfra, men vi ved, at de points kan blive tabt og vundet meget hurtigt. Vi ved, at vi vil være bedre i den anden halvdel af sæsonen så længe, at vi bevarer vores momentum. Vi bliver bedre og bedre i løbet af sæsonen, fortæller Rodgers.

Liverpool, der ligger på en nuværende niendeplads i Premier League, møder mandag Brenden Rodgers' tidligere klub, når Swansea besøger Anfield Road.