Liverpool fik pligtsejr mod Burnley
Foto: Peter Byrne/Polfoto
Premier League

Liverpool fik pligtsejr mod Burnley

Liverpool fortsatte deres gode stime, da de onsdag aften sejrede mod Premier Leagues-bundprop, Burnley.

Liverpool er det bedste Premier League-hold i 2015, og med det er de på flotteste vis ved at vende, hvad der var den værste sæsonstart i 50 år. Den flotte stime fortsatte De Røde i onsdagens Premier League-kamp mod Burnley. 

Bundproppen kom til Anfield, og ikke mange forventede noget fra ligaens nummer sjok.

Efter 42 sekunder kunne de dog allerede have været bagud, da Tom Heaton måtte ud i fuld længde for at redde Daniel Sturridges forsøg. 

Anfields tilskuere skulle dog hen til det 28. minut, hvor anfører Jordan Henderson hamrede en bold fra 23 meter i kassen uden chance for målmand Heaton. 

Sturridge var tilbage i startopstillingen, hvor han havde erstattet Lazar Markovic, og det betalte sig efter pausen. Her sørgede den engelske angriber nemlig for at heade et flot indlæg fra Henderson i kassen, og sikrede dermed sejren fra et noget tamt Burnley-mandskab. 

Sejren betyder at Liverpool holder fast i håbet om en top 4-placering, men ser sig fortsat bag både Arsenal og Manchester United.