Svensk vrede efter Monster Jam: Banen er for dårlig
Foto: Anders Wiklund/Polfoto
Generelle

Svensk vrede efter Monster Jam: Banen er for dårlig

En uge før Sverige-Danmark var der Monster Truck-show på Friends Arena i Stockholm. Derfor er græstæppet skiftet ud, og det vækker vrede i den svenske lejr.

På lørdag går det løs, når Danmark møder Sverige på Friends Arena i Stockholm. Og det bliver på det helt nyt græstæppe.

I lørdags var der nemlig et Monster Truck-show på Friends Arena, og efterfølgende var det nødvendigt at skifte græstæppet. Det skriver Aftonbladet.se, som også har fået en reaktion fra landsholdspilleren Jimmy Durmaz. Og han er godt træt af det: 

- Vi skal altid have nyt græstæppe nogle dage inden, vi skal spille en vigtig kamp, siger han. 

Nu ligner banen et kludetæppe, og de svenske spillere er kritiske over, at græsset slipper.

- Det er klart, at det påvirker ganske meget. Hvis det slipper, når man gør sine udfald eller vendinger, så mister man den der hundrededel, der kan gøre, at du kommer forbi eller kan erobre bolden, siger Jimmy Durmaz til Aftonbladet.se.