SønderjyskE-scoop: Bliver sjovt
Superliga

SønderjyskE-scoop: Bliver sjovt

Svenske Simon Kroon skifter til Alka Superligaen og SønderjyskE, og det er noget, som han ser frem til, selvom et exit fra Malmö FF ikke er uden følelser.

Søndag kom det frem, at SønderjyskE var tæt på en markant forstærkning. Simon Kroon havde kontraktudløb med Malmö FF, og trods interesse fra store klubber i både Sverige og Norge faldt valget på Haderslev og Alka Superligaen. En aftale som SønderjyskE kunne præsentere officielt tidligt mandag morgen. 

Simon Kroon har spillet 51 kampe i Allsvenskan for Malmö FF, mens han har spillet 15 kampe og scoret i Champions League. Den 22-årige offensive midtbanespiller har desuden været på det svenske U/21-landshold, og i Malmö takker man Kroon for indsatsen: 

- Simon Kroon har været med Malmö FF hele vejen, og han har leveret mange betydningsfulde præsentationer for os. Det gælder både i Allsvenskan og i Europa. Det takker vi ham mange gange for. I denne sæson er han dog ikke lykkedes med at etablere sig for alvor, som både Simon selv og klubben havde håbet på. Der er dog ingen tvivl om, at vi kommer til at følge ham til fremover, siger Malmö-sportschef Daniel Andersson til klubbens hjemmeside. 
 
Hovedpersonen selv ser frem mod tiden i Danmark: 
 
- Det er specielt at forlade en klub, som man har været i så længe. Malmö FF er klubben i mit hjerte, og det har den været, siden jeg var lille. Det bliver dog sjovt at skulle prøve noget nyt. Det ser jeg meget frem til, udtaler Simon Kroon. 
 
Simon Kroon har skrevet kontrakt med SønderjyskE frem til sommeren 2018.