Schöne takkede nej til milliontilbud
Benelux

Schöne takkede nej til milliontilbud

Lasse Schöne havde i sommer mulighed for at skifte til Ajax ud med Dynamo Moskva, men takkede nej til milliontilbud.

Danske Lasse Schöne udviste i sommer stor tillid til sin hollandske arbejdsgiver, Ajax. Her valgte han nemlig at takke nej til et lukrativt tilbud fra Dynamo Moskva.

Den russiske klub tilbød 2,4 millioner euro - knap 18 millioner kroner - i årsløn, hvis han valgte at skifte Holland ud med Rusland.

Men Schöne lod sig ikke friste af tilbuddet, da han var glad for at bo med sin familie i Holland samt at spille i Ajax. Det skriver De Telegraaf.

Den 29-årige dansker har boet i Holland, siden han som 16-årig skiftede de trygge tilværelser i Lyngby ud med en plads på ungdomsholdet i SC Heerenveen. Her spillede han i tre år, inden han blev rykket op på førsteholdet. 

Derefter gik turen til De Graafschap, hvor han spillede i to år, dernæst fire år i NEC Nijmegen, inden han i 2012 skiftede til Ajax.