Wenger: Sanchez bliver ikke klar til Liverpool-kamp
.
Premier League

Wenger: Sanchez bliver ikke klar til Liverpool-kamp

Alexis Sanchez nærmer sig et comeback, men onsdagens kamp mod Liverpool er alligevel for tidligt for Arsenal-stjernen, siger manager Arsene Wenger.

Arsenal-manager, Arsene Wenger, tør ikke tage nogen risiko med den skadede Alexis Sanchez og klubbens fans må derfor vente en smule endnu, før de har stjernen tilbage på banen.

Sanchez har siddet ude siden november og fik et tilbageslag i december, men nu nærmer han sig et comeback.

Onsdagens store kamp mod Liverpool er dog for tidligt for Sanchez, mener Wenger.

Til gengæld er andre tvivlsomme Arsenal-spillere klar til kampen.

- Vi burde have Ozil og Flamini til rådighed. Ospina vil blive testet, men for Sanchez tror jeg, at Liverpool-kampen vil være for hurtigt, siger Wenger ifølge Goal.com.

- Han har en chance for at være med mod Stoke, og det går rigtig godt for ham. Rosicky er også tilbage i fuld træning, så vores situation bliver bedre, slutter han.

Arsenal møder Stoke den 17. januar.